Nicole til Jægersro
Der venter Nicole Marsing en interessant opgave når hun i morgen tager turen til den svenske derbybane. Her har hun tidligere høstet fine meritter.
Nicole Marsing skal i morgen ride Kung Edvard der står noteret for 1.9 millioner kroner samtidig har den 11-årige traver noteret for 17 sejre i karrieren. Der er i morgen tale om sæsondebut for Kung Edward.
I en efterhånden lang montekarriere har Nicole Marsing vundet størstedelen af alle prestigefyldte montéløb. I sidste sæson blev hun dansk mester og det er ikke første gang hun viser at hun tilhører den absolutte elite herhjemme.
Nicole Marsing blev tidligere i år kåret til Årets monterytter i Danmark. Ved Hestesportens Galla i Aarhus. Hun havde på et tidspunkt lagt” støvlerne på hylden”, men genoptog karrieren, og I 2023 red Nicole Marsing flere præmiepenge ind til hesteejerne end i noget andet år.
Den alsidige Nicole tager sjældent turen forgæves i ind og udland, og i sidste sæson kunne hun sikre sig Bornholms Mesterskabet for femte gang i karrieren. En enestående bedrift.
Gør det fremragende-
Efter en del år med færre ridt end tidligere, var Nicole Marsing i sadlen hele 19 gange i 2022. Det gav seks sejre og 113.834 kr. i indredne præmier.
På grund af blandt andet TV-arbejde hos Bet 25, har Marsing ikke redet så meget, og de seneste år har været sådan for Nicole Marsing, som rytter og kusk i Danmark:
2022: Seks sejre i 19 starter – 113.834 kr.
2021: Én sejr i syv starter – 12.865 kr.
2020: To sejre i fire starter – 24.250 kr.
2019: Én sejr i ni starter – 24.557 kr.
I sidste sæson blev det til syv sejre i 19 starter og præmiekontoen sagde 112.878 kr.
Det er svært at finde nye superlativer på Nicole Marsing, som er en fornøjelse at skue på hesteryg.
Et stærkt overblik i løbssammenhæng kombineret med en taktisk forståelse som få har, er grundbasen hos den dygtige rytter.
Nicole Marsing formår at finde ekstra fart i de heste hun rider. Det er en af de absolut ypperste ryttere vi har i Danmark.
Det har været interessant at følge Nicole Marsing, fra hun startede for mange år siden og så med facit i hånden i dag. Fra en ung pige med stor lyst til hestene, er det sidenhen blevet til sejre fra hesteryg samt fra sulky.
Udover montélicensen har Nicole Marsing også en kørelicens, men seneste start med denne ligger tilbage til juli måned i 2021.
Fotos af
Travfoto Bornholm – Torben Ager