Var ikke ønsket – Kan tage karrierens 14 sejr i dag
Martin Andreasen har altid haft et godt øje for en god forretning, og en sådan er løbshesten Danger Dynamite (Laughing Stock), der i dag jagter karrierens 14 sejr.
I 2019 blev hesten udbudt til salg på vores salgsmenu, hvor Danger Dynamite stod i en længere periode. Ingen havde interesse i at erhverve sig denne, og der blev ikke modtaget et eneste bud på hesten.
Martin Andreasen beholdt hesten selv, og sidenhen kender de fleste historien om Danger Dynamite. I den efterfølgende sæson blev det til syv sejre, hvilket kastede en titel af sig, som den oftest sejrende hest 2020 på Aalborg-banen.
Danger Dynamite er opdrættet af Kathrine M. Olesen og er efter Laughing Stock.
I dag gælder det Skive.
Mor og far kunne løbe væddeløb
I hele sin aktive karriere (2008-2015) i Danmark var Laughing Stock i træning hos Morten Juul, og her blev det til 20 sejre og 2.003.093 i 73 starter.
Laughing Stock vandt løb på 12 forskellige baner i fem forskellige lande.
Moderen til Danger Dynamite er hoppen Olympia Hanover, som selv vandt fem af karrierens 57 starter.
Martin Andreasen
Han kan kalde sig årets danske amatør 2019. Han kan kalde sig dansk mester for amatører og så er han manden bag forvandlingsnummeret Danger Dynamite, der i 2020 blev årets hest i Aalborg.
Martin Andreasen kvalificerede sig i 2019 til en start i Dansk Hoppe Derby med Daniella Gardenia. En hest, som er opkaldt efter datteren med samme fornavn.
Den sindige jyde er ikke en mand med de store armbevægelser men man lader resultaterne tælle sit eget sprog. Som opdrætter er Martin Andreasen manden bag derbydeltageren Enjoy The Game og hele familievirksomheden, som tæller far Anton, hustruen Rikke og de tre børn Thea, Matthias og Daniella.
Far, søn, børnebørn hjælper alle til og meget af dagligdagen handler om heste. Når Martin Andreasen går på arbejde, lugter det dog også af hest. For Martin er uddannet beslagsmed og får sin faste indtægt ved at sko heste.
Hesselborg Foto