Enkelt for Hnokki Sped i Dansk Avlsløb for hingste/vallakker
Det blev en klar og sikker sejr til Jan Friis-trænede Hnokki Speed (Wishing Stone) i årets udgave af Dansk Avlsløb for hingste/vallakker. I sulkyen sad Birger Jørgensen.
Løbet.
Birger Jørgensen skulle ikke kæmpe unødigt hårdt for at nå spidsen med spilfavoritten Hnokki Speed, der ind i første sving fik Henri Cloc ned bag sig, og samtidig søgte Kenneth Andersen ned i tredje par indvendigt med Hollywood Stone.
De betød at den forventede spidsduel udeblev, og så kunne Birger Jørgensen og Hnokki Speed i stedet afvikle 500 meter efter 1.15.7. Det med Nicklas Korfitsen og Heart Of Stone som første par i andet spor.
Knud Mønster øjnede en chance for at forbedre sin position, og Skive-træneren søgte fremad bag, egentrænede Heavenly Stone, der kom frem udvendigt på den førende Hnokki Speed.
Birger Jørgensen og Hnokki Speed afviklede 1000 meter i 15 tempo, og samtidig blev der skruet op for tempoet fremme foran. I sidste sving forlod fire heste de øvrige deltagere, og forrest førte Birger Jørgensen taktstokken med en feltherres overblik.
Nicklas Korfitsen forsøgte sig bag Heart Of Stone ned gennem opløbet, men fremme havde Hnokki Speed fortsat kræfter i behold. Birger Jørgensen orienterede sig ud i banen, inden ban bad om mere fart.
Det blev i slutfasen ganske enkelt for Hnokki Speed og Birger Jørgensen, der vandt før Heavenly Stone samt Henri Cloc på de efterfølgende pladser.
Vindertiden: 1.14,6/1800 m. Auto
Birger Jørgensen efter løbet
– Han er god, ham her og han har været god hele året. De få gange, hvor et er kikset, har det måske været kusken, der har kikset.
Vi har, ikke ville eksperimentere med ham i år, da han har gjort de så godt. Vi har ikke følt at vi skulle ud, og lave de store ændringer, men samtidig så tror jeg også ændringen med den lille tåsko, bliver fantastisk.
Det var legeværk i dag, og det var kun en fordel at der kom en frem til ham. Han hygger sig lidt der fremme, men når der kommer nogle gange frem udvendigt på, så vil han kæmpe, sagde Birger Jørgensen til Derby25 Live efter løbet.
Sejren var samtidig den fjerde i dag til Birger Jørgensen.
Hnokki Speed blev for år tilbage købt på den danske Derbyauktion af Jan Friis.
Fakta.
Opdrætter: Tage Hemmingsen
Ejer: Peter Falck
Træner: Jan Friis
Se løbet her – Foto Ole Hindby.
–