Nicolaj Andersen på 33 procent
Efter en pause på lidt over to år, vendte Nicolaj Andersen i år tilbage til sulkyen, og det har været en fornøjelse at følge. I ni starter er det blevet til otte præmiegivende placeringer og tre sejre.
For lidt over to år siden valgte Nicolaj Andersen at lukke butikken, da han ikke kunne få det til at løbe rundt som travtræner. Karrieren som travtræner bød på sejre i flere storløb i Danmark, herunder også Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby.
Nicolaj Andersen vandt Dansk Trav Derby i 1999 med Chopin Toftebjerg og året efter med Dragon Flamingo i løbet om det blå bånd.
Det er også blevet til fire sejre i Dansk Hoppe Derby. I 1995 med Turner Shadw, i 2013 med Sunbeam i 2018 med Commit Boom Bay og i 2019 med Dream Girl.
Nicolaj Andersen har gennem en lang årrække været en markant profil i dansk travsport.
Nicolaj Andersen har haft stor succes med to anpartsheste, Commit Boom Bay og Dream Girl, der begge vandt Dansk Hoppe Derby for Team Lunden.
Nicolaj Andersen har leveret et flot comeback, og han er en fornøjelse at skue i en sulky. Det flerdobbelte derbyvinder har ikke glemt at køre travløb, og netop nu siger sejrsprocenten flotte 33 for 2022-sæsonen.
Herligt comeback!
Arkivfoto af Nicolaj Andersen – Hesselborg Foto.