DTC – 59 spændende åringer på årets Derbyauktion
59 spændende åringer er klar til årets Derbyauktion meddeler DTC via en mail i dag. Her skriver man:
Da tilmeldingsfristen til årets derbyauktion var nået, kunne der med 114 tilmeldte åringer noteres et både overraskende stort antal, men også kvalitetsmæssig en sjælden flot samling af åringer.
Det har betydet, at udvælgelsesprocessen har været væsentlig mere udfordrende end i flere år og har medført, at flere opdrættere desværre ikke har fået deres afkom med på auktionen.
Omvendt har den store opbakning fra opdrætterne betydet, at årets derbyauktion tegner til at blive en af eller måske ligefrem den bedste i en årrække (måske bortset fra den ”åbne” auktion for få år siden).
Af både logistikmæssige og kommercielle årsager udbydes der 59 åringer. Heraf er de 34 af hankøn.
Der er afkom efter 33 forskellige faderhingste. Af disse har de 8 deres første eller anden årgang i auktionsringen.
Flest afkom er der efter
Maharajah – 5 (3 hingste)
Wishing Stone – 4 (1 hingst)
Great Challenger – 4 (2 hingste)
Brillantissime – 4 (2 hingste)
S J´Caviar – 3 (1 hingst)
Andover Hall – 3 (2 Hingste)
Blandt de 59 åringer er der brødre/søstre til flere vindere af både Dansk Travderby, Dansk Travl‹riterium (både hingste og hoppe) samt Dansk Opdrætningsløb.
I de kommende uger vil der løbende komme nyheder omkring auktionens heste, skriver man.