Vogue La Marc solgt
Salgsmenuen på Travet.dk kan i dag notere sig for årets 37 salg. I går sagde vi velkommen til følhoppen Vogue La Marc, og i dag melder sælger at hoppen er solgt.
Vogue La Marc er den femte følhoppe, der er formidlet på 30 dage.
Professionelt, hurtigt og ligetil oplyser sælger til Travet.dk.
Søger løbsheste.
Vi har flere kunder på hånden til løbsheste, men i disse dage kniber det med at fremskaffe disse. Vi formidler kun heste, som vi må ligge op på salgsmenuen, og det holder en del tilbage.
Det er vi en smule uforstående over, men derfor har vi måtte sige nej tak til flere henvendelser. Vi kan ikke dokumentere, at salget er sket gennem Travet.dk, hvilket har givet flere problemstillinger i år, og det har vi taget konsekvensen af.
Det er nemlig sådan, at en hest ikke behøver at blive prissat. Vi slår gerne heste op, hvor vi søger bud eller laver en egentlig budrunde, som man så med løbshesten Picasso, eller da Peter Rudbeck sidste år solgte to af staldens heste via vores salgsmenu.
Dermed undgår man problemstillingen, at hvis hesten ikke sælges, så taber den sin markedsværdi. Denne måde sikre også, at heste der evt. skal sælges videre, at købsprisen ikke står offentlig.
Det er måden at komme udenom problemstillingen.
Masser af muligheder
Der er mange muligheder for at få formidlet sin hest via Travet.dk. En budrunde, en auktion, sælger sætter en fast eller udbudspris i en traditionel salgsannonce og sælger, kan også selv stå for salget via et telefonnummer i annoncen.
Travet.dk står også gerne for at modtage henvendelser og bud, så mulighederne er mange.
Har man udstyr eller en hest, som man gerne vil have Travet.dk til at formidle, så er man altid velkommen til at henvende sig på 4242 9451 eller Ulrik@Travet.dk.