10. løb: Cato Mosebo fra ryg
For tredje gang i 2021 kunne Cato Mosebo (Great Challenger) skære målstregen først for træneren Flemming Nielsen.
Den tidligere Lunden-træner Flemming Nielsen er på vej mod en af sine bedre sæsoner, og vandt for femte gang i år.
Løbet
På en våd bane tog Voila spidsen for Steen Haagensen fra spidsvolten, og den fik straks Cato Mosebo i ryggen.
De første 500 meter gik efter 23,8 og der sad Turbo Day, som den første hest i andet spor for Anette Olsen.
Steen Haagensen fik mere fart på Voila, der fik skærpet tempoet en smule den første kilometer, der nu gik efter 21,5.
Cato Mosebo kom perfekt ud for Flemming Nielsen, og så afsluttede den fint til sejren i 1:18,0/2000 m. Volte.
Voila holdt akkurat til andenpladsen, og henviste dermed Armani V P til tredjepladsen.
– Jeg har ikke trukket vattet, så der er en veksel endnu. Han opfører sig pænt på banen nu, sagde Flemming Nielsen til Fast Track.

Ejer: Kavada Racing
Opdrætter: Klaus Ryberg
Træner: Flemming Nielsen
Præmie: 6.000 kr.
Se løbet her
Hør vinderinterviewet her
Fotos af Burt Seeger







