28 aug2020
1. løb: Malmqvist/Ecce indledte
Det blev svensk/dansk i derbymeetingets første løb, hvor Ken Ecce vandt med Tomas Malmqvist-trænede Icelander (Uriel Speed) efter en god præstation.
NY Make Some Noise var længe førende for Bo Westergaard, men den måtte se sig besejret af Icelander i 1:18,9/2000 m. Auto, der sluttede godt af til sejr.
På andenpladsen holdt NY Make Some Noise farten fint til mål, mens Gloria K tog tredjepladsen efter at have fulgt med i rykken på den førende undervejs.
– Det blev lidt den tunge vej, men det var det man kunne forvente med favoritten og næstfavoritten i spids, fortalte Ken Ecce til Fast Track efter sejren.
Løbet kan ses her.
Vinderinterview kan ses her.






