1. løb: Glory Holmsminde akkurat
Efter en tur i det norske i aftes var Bo Westergaard på plads på Charlottenlund Travbane, hvor han indledte med Glory Holmsminde (Muscles Yankee).
Glory Holmsminde viste at sejren senest i Billund ikke var en enlig svale, og kunne notere sig for sin anden karrieresejr.
Løbet
Der blev afgjort en del i starten, hvor Glory Holmsminde nåede føringen, mens det blev til galop for Golden Hulsig i første sving.
Glory Holmsminde fik åbnet i 15,2 de første 500 meter, hvorefter Bo Westergaard fik taget tempoet lidt ud af løbet.
Ubesejrede Ginetta kom frem udvendigt og så kunne førerhesten afvikle den første kilometer efter 18,2.
I sidste sving trak Glory Holmsminde og Ginetta lidt fra de øvrige, og gav hinanden en god duel ned gennnem opløbet.
Glory Holmsminde klarede sig akkurat til sejr i 1:16,3/2000 m. Auto foran Ginetta, mens Gissemin tog tredjepladsen.
– Hun fik et par længder i sidste sving, og var træt ind på det lige, men fik samlet sig op igen, fortalte Bo Westergaard til Fast Track.

Ejer: Stutteri Holmsminde
Opdrætter: Lisa & Victor AB
Træner: Bo Westergaard
Præmie: 15.000 kr.
Se løbet her
Hør vinderinterviewet her
Fotos af Burt Seeger







