Workshop for den samlede sport afviklet
Fra Dansk Hestevæddeløb, har vi modtaget følgende.
“Søndag afviklede DTGU, DTC, DG og DH en fælles workshop for den samlede sport, hvor de overordnede rammer for Dansk Hestevæddeløb blev defineret.
I oktober blev det vedtaget alt at al sportens drift placeres i Dansk Hestevæddeløb. Derudover besluttedes det, at forbund – Dansk Travs Centralforbund og Dansk Galop – former de overordnede rammer i form af formål, vision og mission for organisationen, mens Dansk Hestevæddeløb udarbejder og eksekverer strategien.
Søndag blev næste skridt i arbejdet på den nye struktur taget, da 21 deltagere fra sportens organers bestyrelser var samlet til workshoppen En Fælles Fremtid for Dansk Hestevæddeløb. Her blev formål, vision og mission for Dansk Hestevæddeløb defineret. Workshoppen rummede god energi og mange vigtige debatter om en den fælles fremtid for dansk trav- og galopsport.
Onsdag d. 1. december har Dansk Hestevæddeløb bestyrelsesmøde. Herefter igangsættes udarbejdelsen af en strategi og plan for, hvordan mission og visionen skal implementeres, samt hvilke langsigtede tiltag, der skal iværksættes.”
Ikke fremmed med Workshops
Workshops er ikke fremmed i Dansk Travsport – Siden 2015 er der blevet afholdt flere af sådanne.
Danskhv.dk kunne tidligere i år oplyse følgende:
“På baggrund af workshops samt data fra brugerundersøgelser har Dansk Hestevædeløb udarbejdet en ny kommunikationsplan, der strukturerer kommunikative aktiviteter og styrker formidlingen af sporten og de danske væddeløbsbaner.
Kommunikationsindsatsen har et trestrenget formål. Hos Dansk Hestevæddeløb ønsker vi,
- at dyrke sporten, dække i bredden og dybden, skabe fællesskabsfølelse samt oplevelsesværdi for de aktive,
- at eksponere sporten igennem øget kommunikations- og markedsføringsindsatser samt profilering af aktive,
- at skabe gennemsigtighed og øget information omkring organisationernes arbejde, tiltag og retning.”
Hvad er vigtig og hvad er ikke
Det skal blive interessant og se, hvordan man agter at føre disse tre punkter ud i konkret handling. Man har ingen ændringer set endnu på måden man dækker og sælger sporten udadtil. Der er fortsat en hav af freelance-folk tilknyttet og disse laver nøjagtig det samme som de private medier allerede beskæftiger sig med.
I stedet burde man rette fokus på at få sporten ud over medierampen – Væk med alle de fine ord, og mere konkret handling.





