Wishing Stone-søn til Pauli
Ved gennemgang af træningslisterne kan vi konstatere, at Pauli Andersen har fået en Wishing Stone-søn i træning.
For trænerens mangeårige kunde Cowboyland Aalborg er åringen Borderstone kommet i træning hos Aalborg-træneren.
Hesten er dermed helbror til Hello Stone, der også har Wishing Stone som far og Missling Link som moder.
Det er dog ikke Pauli Andersen, der træner Hello Stone. Det gør derimod en anden Aalborg-træner Bo Westergaard.
Derbytoer i stalden
Med god hjælp fra sønnen Kenneth Andersen og det øvrige personale, passer træneren dagligt 28 heste.
Den mest vindende er derbytoeren Bali med 1.068.522 kroner i indkørte præmie. Den blev udlejet til Stald MKSK tidligere i år.
Aalborg-træneren har også mange spændende ungheste i stalden, der tæller 3 1-åringer, 6 2-åringer, 4 3-åringer og 7 4-åringer.
Ingen derbyheste i år
Pauli Andersen havde en enkelt hest med i derbyprøverne i år. Hoppen Fraja Ice, der er opdrættet på Stutteri Ice på Bornholm.
Fraja Ice endte dog uplaceret med sin træner i sulkyen i prøven til Hoppe Derbyet, og klarede dermed ikke cuttet.
Foto af Hesselborg Foto




