Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

VM – Get A Wish galoperede

Det blev ikke til nogen stor dansk aften i årets VM-Løb, hvor den tidligere Derbyvinder Get A Wish, galoperede inden løbet for alvor begyndte.

I stedet var det Åke Svanstedt-trænede Jiggy Jog, der var toneangivende fra start, og sidenhen kunne føre løbet fra start til slut.

Der var ikke det store tvivl om resultatet, da vinderhesten var et hoved højere end konkurrenterne denne lørdag aften, hvor vi bemærker at Periculum var anden, mens Ideal San Leandro var tredje.

Det blev en god svensk aften, da vinderhesten er trænet af Åke Svanstedt, mens tredjehesten Ideal San Leandro blev kørt af Björn Goop. Vindertiden blev 1.12,1a/2011 meter.

Det store sus blev løbet dog aldrig. Jiggy Jog tjente, hvad der svarer til 5,1 millioner svenske kroner og har nu tjent omkring 29 millioner svenske kroner i karrieren.

Trot

Om vinderhesten

Jiggy Jog er født i Sverige, opdrættet af en nordmand og trænes i USA af en svensker i form af Åke Svanstedt.

Jiggy Jog er opdrættet af Vestmarka.

Hun var udbudt til salg på Wenngarn Yearling Sale for år tilbage, men blev købt tilbage for 480.000 SEK.

Jiggy Jog er efter avlshingsten Walner.

Åke Svanstedt

Han begyndte sin travkarriere som lærling hos Stig H. Johansson. Johansson, og i 1983 tog han skridtet til at blive sin egen træner på Bergsåker travbane.

Bare fire år efter at han begyndte sine træningsaktiviteter, blev han champion på sin hjemmebane.

I løbet af 1990’erne omfattede Svanstedts stald bla. hestene Drewgi og Zoogin, som sammen vandt mange store løb. I 1991 repræsenterede han Sverige ved verdensmesterskaberne for kuske.

I 2013 tog han teltpælene op og flyttede til USA. Her har han fortsat sine fremgange.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads