Vinder Kirketerp DM og på Solvalla i dag
Stald Sotto-ejet Isco Am er fortsat ubesejret efter karrierens fire første starter., og i dag er der tale om comeback og sæsondebut for den talentfulde 5-åring.
Isco Am var med på den højt anlagte auktion på Falster, hvor hesten blev købt tilbage for den nette sum af 500.000 kr. John Kirketerp slog sidenhen til og investerede i den talentfulde hest.
Moderen Boom Boom Am vandt et enkelt løb i karrieren, og nåede at indløbe 145.300 SEK. Mormor til Isco Am er den svenske hoppe No Better Kronos, som i avlen er mor til den dobbelte svenske millionær Clemenza Am. Et andet afkom er 10-traveren Hilarious Am.
Isco Am går i dag til start med 215 000 skr. og i sulkyen sætter Björn Goop sig.
Den daglige træning står Timo Nurmos for.
John Kirketerp i centrum
John Kirketerp er også medejer af Eenymeenyminymoe, som går til start som favorit i DM For Hopper, der afvikles på Fyens Væddeløbsbane.
Eenymeenyminymoe er opdrættet af Panamera Racing, og de senere år etableret sig som en af de bedre hopper i norden. Det er bla. blevet til EM-deltagelse som det tydelige tegn på dette.
Det er år blevet til en sejr i seks starter, og præmiekontoen har allerede rundet 100.000 kr. i denne sæson.
I dag varetager Flemming Jensen køreturen bag Eenymeenyminymoe, og den daglige træning står Aalborg-træneren også for.

John Kirketerp
John Kirketerp etablerede Stald Sotto i 2007, da man købte hoppen Odessa La Marc. Igennem årene har Stald Sotto indkøbt en række åringer og løbsheste, der er og har været placeret hos forskellige trænere i ind- og udland.
Efter endt løbskarriere i 2011 gik Odessa La Marc i avlen, og dette blev startskuddet på en væsentlig del af Stald Sotto’s vision – ved egen drift over tid at producere topafstammede væddeløbsheste.
I dag er John Kirketerp, en af landets største hesteejere og opdrættere. Der produceres kvalitetsopdræt til det danske og udenlandske marked.
John Kirketerp er samtidig bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb.
Foto Stein Larsen




