Vincennes – Eros Zola tredje
Vincennes – Eros Zola tredje
Dorthe Christensen-opdrættede Eros Zola leverede endnu en stærk præstation på Vincennes, hvor den danskejede vallak i dag sikrede sig en flot tredjeplads og dermed 12.600 euro i præmie.
Allerede fra start var der god fart over Eros Zola, som hurtigt fandt ind bag den førende. Herfra gled han ned i tredjespids indvendigt, en position der blev fastholdt gennem store dele af løbet. Det var et løb, hvor tempoet blev holdt jævnt højt, og hvor feltet længe lå tæt pakket uden de store bevægelser.
Først da der var 530 meter tilbage, begyndte løbet for alvor at åbne sig. Her kom de første markante positionsskift, og Alexandre Abrivard valgte at trække Eros Zola fri af inderbanen og ud i andet par udvendigt. Det gav mulighed for at komme tættere på de forreste, men samtidig betød det også, at Eros Zola måtte bruge kræfter på at skifte spor i et felt, der accelererede.
Ind mod sidste sving tog Abrivard endnu en taktisk beslutning og sendte Eros Zola tilbage ned i inderbanen for at spare de sidste kræfter til opløbet. Herfra blev der bedt om alt, hvad der var tilbage i tanken. Eros Zola svarede ærligt og gik et stærkt opløb, men det var ikke nok til at hente de to forreste, som havde fået et lille, men afgørende forspring.
Jazz In Montreux viste sig bedst og tog sejren, mens Impala De Val sluttede som nummer to. Eros Zola kæmpede sig sikkert ind som tredje og cementerede endnu engang sin evne til at levere stabile topplaceringer på højeste niveau.
Vindertiden blev 1.11,7/2.700 meter.
Se løbet her.
De støtter os













