Vidne – Det var ikke i garderoben
Travet.dk kunne i går skrive at Ken Ecce blev slået på hjelmen efter et løb på den svenske derbybane.
Vi kan her på Travet.dk gengive forløbet med de korrekte oplysninger.
Til Travet.dk fortæller man:
“Ken sad i sulkyen på vej væk fra travbanen, da dette skete. Han havde ingen mulighed for at forsvare sig mod slaget, da han var tvunget til at holde i en stresset hest.
Det foregik således ikke i omklædningsområdet, som det er skrevet og sagt i aftes. Der kom tre personer hen mod Ken Ecce, og en af disse slog reelt til, så Ken var ved at falde af.
Ken Ecce udbrød i samme øjeblik, “Nu holder du simpelthen op”.
Der var sidenhen snak i omklædningsrummet blandt flere andre, men Ken deltog ikke i den forbindelse. Den hændelse med Ken skete, da han kørte væk fra banen og ikke i omklædningsrummet, fortæller man til Travet.dk.”
I går udtalte Stefan Jönsson sig ellers til Svensk TV4.
– Vi har fået oplysninger fra funktionærerne nede i omklædningsrummet, at en skuffet træner skældte en kusk ud efter løbet og dunkede ham på hjelmen.
Der vil være en straf for upassende opførsel, sagde Stefan Jönsson, måldommer Jägersro til TV4.
Ret skal være ret
Ordentlighed er et nøgleord for vores medie. Ordentlighed når vi omtaler og skriver om dansk travsport. Ordentlighed er også, at citere korrekt og generelt opføre sig ordentligt overfor sportens aktive, opdrættere, hesteejere.
Travet.dk har hermed rettet gårsdagens skrivelse, så den står korrekt og nu også med citat.
Foto Burt Seeger.





