Victor sejrede med Thomas Lind-Holm hest
Victor sejrede med Thomas Lind-Holm hest
Der køres i dag løb på Halmstad og vi har tidligere i dag lavet optakt, tips og omtale af dagens væddeløb i havnebyen. Det er netop blevet til dansk sejr.

Det er ikke overraskende Victor Rosleff, der sejrede og i dag skete det med Thomas Lind-Holm opdrættede Luxury Rain som vi her på siden havde fokus på i morges.
En hest, der er tidligere på året blev trænerskiftet til Kim Pedersen fra Copenhagen Cup-vinderen Daniel Wäjersten. I morges skrev vi bla.
Fireårige Luxury Rain indledte karrieren for Skive-træneren Jan Dahlgaard, hvor hesten startede tre gange med tre andenpladser til følge, inden den blev trænerskiftet til Daniel Wäjersten i slutningen af april måned sidste år.
For Copenhagen Cup-vinderen nåede den svenskfødte hoppe at gøre ni starter. Det blev til en enkelt sejr, der kom i hus for et år siden på Östersund-banen i Sverige med hestens nu daværende træner i sulkyen.
I slutningen af marts måned gik turen videre til Kim Pedersen, der nu har fundet en passende opgave til hesten, der fortsat ejes af sin opdrætter Thomas Lind-Holm.

Info
En opgave, der i dag resulterede i sejr i tiden 1.15,3/2140 m. Auto.
Præmien lød på 35.000 SEK.
Se sejren her – Klik her.
Vi kommer i aften/nat med en oversigt over de danske resultater.

Victor Rosleff
Danske Victor Roslef sikrede sig med sejren sin sejr nr. 39 i denne sæson
Victor Rosleff er født og opvokset i Danmark og har bygget en karriere, der i høj grad udfolder sig i Sverige. Han er kendt for sin arbejdsomme tilgang, lange rejseprogrammer og evne til at levere resultater, hvilket har gjort ham til et eftertragtet navn på de skandinaviske travbaner.
Rosleff fik sit gennembrud som ung kusk med flere markante sæsoner, hvor han både vandt lærlingemesterskaber og ungdomschampionater. I 2019 tog han et vigtigt skridt med 24 sejre og en titel i lærlingenes svenske mesterskab, og hans udvikling fortsatte med stabile resultater og flere championater på baner som Åby og Halmstad.
I år har Rosleff indkørt 5,6 millioner svenske kroner i præmier.
Fotos af
Martin Timm Holmstav
Stein Larsen – Trav365.no.
a













