Velkommen til POWER HOUR med otte kvikt afviklede mandagsløb!
Det er med spænding der ses frem imod mandagens løb, som bl.a. indeholder tidligere sejrsheste fra Morten Juuls stald i comeback, men der er også ganske mange heste fra udenbys stalde der kan tænkes at have en mission med udflugten i håb om at kunne tilrane sig gode præmier fra aftenens løb.
De to ovennævnte udenlandskfødte heste med en del sejre på samvittigheden er helt klart Hunter Dragon i V4-1, og Hattivatti i V4-4. Begge heste har vist stort talent i deres første og fejlfrie starter på dansk grund, og med Birger Jørgensen i sulkyen hos begge vil der være stor tiltro til dem i totalisatoren.
I det hele taget har Landets førende kusk igennem ganske mange sæsoner Birger Jørgensen gode muligheder for at forøge sit forspring på diverse statistikker ved aftenens løb, hvor han flere gange vil være spillernes foretrukne med hans køreture, og Vores bud på forhånd er at heste der har den populære Århustræner i vognen vil blive spillet til favorit i mindst halvdelen af hans køreture.
Storløbssæsonen kører på for fuldt, og netop denne mandag har Racing Arena Aalborg fået overstået deres stort anlagte Store Pris-weekend med mellemliggende åringsauktion. Det plejer at være nogle dage hvor toppen af poppen indenfor væddeløbsverdenen mødes på kryds og tværs, og forhåbentlig har mange af de deltagende Skive-ekvipager fået deres bid af kagen.
Det kan måske endda være at flere af plagene fra auktionen fredag aften, er havnet i stald hos en af vores professionelle trænere, og mange gange tilbage i historien har vores egen stab af Trænere købt flittigt ind og efterfølgende formet nogle af indkøbene til nogle af fremtidens årgangsstjerner.
Kan man håbe på noget lignende frem mod sæson 2023?
Skivehesten Highstone kiksede første gang, men tager den revanche i aften?
Der var stort fremmøde sidste løbsdag bl.a. for at overvære vores Skivehest Highstone debutere. Efter en ellers god opvarmning fik den desværre en meget dårlig start, hvor den kom lidt skævt ud af volten, og da den derved pådrog sig en meget lang galop, var der nok nogle der var lidt skuffede.
Hesten viste før og efter fejlen at den kan trave, og vi krydser fingrene for at den i stedet i dag opfører sig eksemplarisk og tjener gode penge til anpartshaverne, når den starter i dagens 5. løb med et perfekt startspor to i autostart.
Velkommen til mandagstrav med første løbs start kl. 17.00, indleder man i dagens baneprogram.
Info
Et baneprogram kan hentes her – Klik her.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







