Velkommen til Bornholms Brand Park i dag
Det kan godt være at vi er et lille sted, sammenlignet med andre travbaner i både ind- og udland.
Men sikke en stemning I publikummer kan levere, sådan en herlig sommerdag som i dag. At mærke jeres engagement, høre de taktfaste klapsalver og rungende jubel, når heste og kuske drøner forbi på opløbsstrækningen, er bare noget helt særligt.
Det er takket være jer, vi kan gå glade hjem, med store smil i ansigtet efter forberedelse og afvikling af en løbsdag. Det er jer der giver liv til banen og derfor er vi glade for hver eneste af jer, der har valgt at være en del af os i aften.
Tusind tak for det og vi håber på at se jer igen. Inden de voksne gør sit indtog på banen for at afvikle de 9 løb vi har på programmet i dag, skal vi sende ponykuskene ud i et ponyløb.
Giv dem god energi og hep på de seje kuske i løbet!
Knud Jensen & Søn er hovedsponsor for alle løb og vinderbuketter i dag. Deres sponsorat giver os mulighed for at gennemføre en dag som denne, så hvis du har brug for lamper, hvidevarer eller andet i den dur, besøg dem gerne i deres butik i Åkirkeby, eller ring for en aftale
Mesterskaberne afløser hinanden som perler på en snor, her i sommerperioden. I dag er vi nået frem til Knud Jensen & Søns 4-års Mesterskab, en tradition siden mange år tilbage, hvor vi i år har 8 dygtige heste og kuske på banen.
Vi lover et fartfyldt løb, med masser af adrenalin og spænding. Vi ønsker alle deltagere held og lykke i løbet. Som publikum, kan du gætte med om hvem der vil vinde løbet. Det finder du her i programmet.
Andre spændende løb i dag er 4. løb, Knud Jensen og Søns Hoppeløb, og så skal hurtigklasse hestene også ud på travbanen i 5.løb. Så der er meget godt i vente den her dag, indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram til i dag findes på dette link.
Der kan spilles med på disse link.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Foto Kreditering – Travfoto Bornholm/Torben Ager.







