Var tredje i Dansk Opdrætningsløb 2024 – Sæsondebut
Jens Simoni investerede i 2023 i den nu 3-årige Like A Frækkert (Wishing Stone). I sidste sæson blev selvsamme Like A Frækkert tredje i Dansk Opdrætningsløb.
I dag gør Like A Frækkert sæsondebut på Charlottenlund Travbane.
Like A Frækkert blev solgt til Jens Simoni og Stald Johanneslyst af opdrætteren Anette Jørgensen, som sidenhen også har benyttet sig af salgsmenuen i forbindelse med salget af hoppen Mademoiselle.
Like A Frækkert er efter Wishing Stone og Donna Maria, der selv er efter Orlando Vici. Han er dermed ud af samme moderlinje som bl.a. Nok’n Frækkert og Frække Frederik.
Like A Frækkert er moderens 2. afkom.

Opdrættet derbyvinder.
Hun har opdrættet derbyvinderen Frække Frederik og 10-traveren med Nok’En Frækkert (1,7 million) med flere. Anette Jørgensen er navnet på opdrætteren bag disse to fantastiske opdræt.
Frække Frederik var blevet købt på Derbyauktionen af Preben Kjærsgaard, der havde kørt travløb med mormoderen Sunshine Mynderup – og desuden havde vundet flere store løb med dennes bror, den gode Pimpernell II. Først et år efter auktionen blev Frække Frederik solgt til Herman Nielsen/Team F F.
Den røde hingst Frække Frederik var efter Speedy Tomalli og Moonshine (Copperfield), og opdrætter var omtalte Anette Jørgensen.
Frække Frederik vandt i alt 32 sejre, startede i Elitloppet, fik rekord 11,2 og tjente over 3 mio. kr. Den fik, trods toppoint hos avlskommissionen, ikke overvældende mange kvalitetshopper tilført. Bedste afkom må være Preben Kjærsgaards eget opdræt, svenskregistrerede Gitano, der blev dobbelt millionær, og med rekord 11,7.

Jens Simoni.
De økonomiske vilkår inden for travsporten fik Jens Simoni til at tage en timeout som professionel træner på fuldtid tilbage i 2016.
I dag er Jens Simoni ansat på Charlottenlund Travbane som banemand.
Der står aktuelt tre heste på træningslisten hos Simoni.
Jens Simoni sidder selv i sulkyen bag Like A Frækkert denne søndag.

Like A Frækkert efter afdød hingst
Wishing Stone har de senere år markeret sig fremragende i Danmark som avlshingst med heste som Dumbo, Fossa, Flora, Evita, Donatello Garbo, Diamondwind, Golden C N, Gaby C N, Stonefire U S, Zaffiro Jet, Get A Wish, Hnokki Speed, Ea, Heavenly Stone m.fl.
* Dumbo – Derbyvinder 2019
* Get A Wish – Derbyvinder 2022
* Golden C N – Hoppe Derbyvinder 2022 samt vinder af Dansk Opdrætningsløb og Jydsk 2-årings Grand Prix 2020
* Donatello Garbo – Derby-2’er 2019
* Hnokki Speed – Vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix 2022 og Dansk Avlsløb 2022
* Diamondwind – Vinder af Grand Circle 3-års 2018 og Dansk Trav Kriterium 2018
* Gaby C N – Vinder af Dansk Hoppe Kriterium 2021
* Fossa – Vinder af Aalborg Store Pris 2021, Derby Consolation 2021, Grand Circle 3-års 2020, DM for 5-års 2022, DM i Monté 2022
* Evita – Vinder af Aalborg Hoppechampionat 2020, Billunds Hoppesprint 2020 og Dansk Avlsløb for Hopper 2019
* Flora – Vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix 2019
* Heavenly Stone – Vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix 2021.
Her på siden, har vi formidlet flere afkom efter Wishing Stone, og vi kan blot nævne Golden C N, Fossa, Giantstone og Facebook.
I dag gør Like A Frækkert sæsondebut på Charlottenlund Travbane også denne er efter Wishing Stone, og også formidlet via salgsmenuen på Travet.dk.
Fotos af Burt Seeger og Anette Jørgensen.





