Vandt løb i 2002 – Handlede ny hest i oktober
Et kig ned af startlisterne til Fyens Væddeløbsbane den kommende fredag viser debut til den danske 13-traver Eagle Bat ((From Above U S – Uno Bork), som i oktober måned blev formidlet fra vores salgsmenu til Fyn.
I august måned bestod 11 kuske licensprøven på Fyens Væddeløbsbane og en af disse var Jesper Becker. Det er netop Jesper Becker, som slog til og investerede i Eagle Bat, som man på fredag sender ud for første gang.
Eagle Bat har været i præmierækken i 19 af karrierens 22 starter og har sat rekord 13 i forrige start. Eagle Bat har aktuelt tjent 57.000 kr. og denne skal blive interessant at følge i dens nye regi.
Jesper Becker er en af de mange dygtige travamatører, som er vendt tilbage til sporten. Travet.dk har haft fornøjelsen af Jesper Becker på Charlottenlund Travbane, og der er ligeledes tale om en særdeles dygtig spiller.
Det er ikke første gang Jesper Becker har licens. Det er 20-år siden, at Jesper Becker tog flere sejre bag den svenske hoppe Gessies Donna. Det sidste løb bag denne var i 2002, og sidenhen blev det til en pause fra sulkyen indtil september 2021.
De aktive på Fyens Væddeløbsbane har købt godt ind
Der kan laves statistik på mangt og meget. Det gør vi også her på Travet.dk og en af de mere interessante, er, hvor de formidlede heste bliver solgt til.
Vi kan konstatere, at Bornholms Brand Park og Fyens Væddeløbsbane topper listen for 2021. De danske trænere og danske amatører på henholdsvis Bornholm og Fyn har handlet flittigt fra salgsmenuen på Travet.dk.
I år er denne tendens brudt i årets første måned, hvor aktive på Nykøbing Falster og Skive har været flittige til at handle nye heste fra salgsmenuen på Travet.dk. Der er købt/solgt hele otte gange til og fra Nykøbing Falster i årets første måned.
Vi kan også konstatere, at trænerne og hesteejerne fra Skive er dem, der har benyttet sig mest af salgsmenuen i årets første måned. Det gælder ikke mindst salg af løbsheste.
Foto af Eagle Bat – KM FOTO.




