Vandt i Norge – Solgt her
Det er en fornøjelse at nye hesteejere får succes efter brugen af salgsmenuen. I går kunne vi registrere en sejr i Norge og i Danmark for heste, der er formidlet fra vores salgsmenu.
Vi kunne i marts måned udbyde løbshesten Gaston Design og kort efter vores skrivelse begyndte henvendelserne at komme i en lind strøm. Der var interesse fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark for Gaston Design.
Disse henvendelser blev sendt videre til Skive-træner Morten Friis, som var kontaktperson for sælger. Morten Friis kunne efter blot to timer meddele, at Gaston Design var solgt til Norge.
I aftes sejrede Gaston Design på Varig Orkla Arena i Norge. I hænderne på Atle Solhus sejrede Gaston Design i tiden 1.15,8/1800 meter auto. Præmie 16.000 NOK.
Vi er meget taknemmelige
Undertegnede er fuldt ud bevist om, at det kan lyde ensformigt når der næsten dagligt efterlyses heste til salgsmenuen. Vi har siden 2019 forsøgt at opbygge et større og større netværk ind og udenfor landets grænser, og dette er kombineret med flere servicetiltag.
Servicetiltag som en mailliste, hvor vi noterer hvis trænere eller andre ønsker hest. Vi laver daglige opdateringer og sørger for at salgsmenuen altid er fuldt ud opdateret.
Vi har de senere år formidlet heste for en lang række danske hesteejere, trænere og opdrættere. Det netværk har vi sørget for at holde ved lige sidenhen, hvilket også er med til at nye heste kommer kontinuerligt ind.
En sidste og afgørende ting er ordentlighed og pli.
Vi har seks heste til den kommende auktion i august måned, og vi håber at komme op på endnu flere. I den forbindelse, er man altid velkommen til at kontakte os på Ulrik@Travet.dk.
Fotokreditering – Gorm Foto.






