Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

V75-sejr til Thomas Madsen

Danske Thomas Madsen har været træner i mange år på Kalmar og han fik en V75-trænersejr på Kalmar i dag.

Det var Ebba Kuce (Who’s Who), der sørgede for trænersejr til danskeren på den sydsvenske bane, men han kørte ikke selv hesten.

Gustav Johansson sad bag den svenskfødte 4-åring, som kunne skære målstregen først i tiden 1.13,2/2140 m. Auto. Se løbet her.

Der var 125.000 skr. i førstepræmie i Klass II-løbet, hvor der er finale på Solvalla lørdag den 29. marts.

Udover sejren til Ebba Kuce fik danskeren også en ottendeplads på den svenske bane, men den sidste hest sluttede uplaceret.

autostart 120418 89f1835

God sæson i 2024

Thomas Madsen havde en af sine bedste sæsoner sidste år, hvor det blev til 29 trænersejre, som blev hjemtaget i 223 starter.

Også indtjeningsmæssigt havde danskeren en god sæson. Det blev således til 2.228.968 skr. til staldens hesteejere.

Det er ikke så meget at danskeren selv er i sulkyen. I år er det indtil videre kun blevet til tre starter med en fjerdeplads som bedst.

Sidste år vandt han to gange, mens det i 2022 blev tre sejre for den danske træner.

JohnKirketerp

Stor stald på Kalmar

1976-fødte Thomas Madsen har en stor stald på Kalmar og står i det daglige for træningen af hele 37 heste.

Blot en enkelt af hestene hos danskeren er danskfødt. Det er 2-åringen Mister C R Seven, som han selv har opdrættet.

Thomas Madsen har også hest i træning for Stald Sotto, der p.t. har en enkelt hest i træning hos danskeren.

Stald Sotto ejer Kingston Sotto, der galoperede en topplacering væk i lørdagens sæsondebut på Kalmar.

 

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads