USA-Import gjorde kort proces – Mere følger
I november måned 2022 købte Bo Westergaard B A Superhero for Stald Masiol ApS. I dag kunne den amerikanske debutere med mersmag på dansk grund.
I dag var det legeværk på Fyens Væddeløbsbane, hvor B A Superhero trods stort tillæg havde tidligt fat i feltet. Bo Westergaard ventede ikke på nogen, og overlod intet til tilfældigheder.
Det var en Bo Westergaard, der sidenhen kørte til spids, og i løbets slutfase forlod B A Superhero konkurrenterne til sikker sejr.
Denne kommer man uden tvivl til at høre mere til fremadrettet.
Se dagen sejr her.
B A Superhero fo, der har vinderrekord 1.09.2 som vinder og aktuelt har tjent 207.317 dollars – kostede 220.000 dollars og blev købt til Stald Masiol ApS.
B A Superhero er efter Muscle Hill – Win Missy B.
Win Missy B var en af de allerbedste hopper i sin årgang. Hun satte rekord 1.09.6 og tjente 1.6 mio. dollars ved bl.a. sejre i Kentucky Futurity Filly, The Goldsmith Maid, andenpladser i bl.a. Hambletonian Oaks m.m.
Hun er helsøster i blod til den tidligere verdensrekordholder Winning Mister (Angus Hall), der vandt 39 sejre og tjent 1.1 mio. dollars.
I dag blev det til sejr i tiden 1.14,4/2180 m. Volte.

Preben Munch Kjærgaard
“Den oprindelige plan var at starte på Åby, hvor Seven Nation Army også oprindeligt skulle have startet. Nu går Seven Nation Army til Norge og så er planerne lavet lidt om for B A Superhero, fortæller Preben Munch Kjærgaard.
Vi vil gerne vise vores heste frem i Danmark, men det er svært at finde løb til en hest som B A Superhero, der er 4 år gammel og står med 1.3 million kroner på præmiekontoen.
Vi glæder os til at se ham i løbssammenhæng, fortalte Preben Munch Kjærgaard tidligere på ugen overfor Travet.dk.
B A Superhero har startet 26 gange i karrieren, hvilket har resulteret i syv sejre.
Fotos – Gorm Foto.





