USA – Ecurie D sejrede
Det blev som forventet ganske enkelt, da danskregistrerede Ecurie D (Infinitif) i dag gjorde sin amerikanske debut for Åke Svansted. Den danskregistrerede traver sejrede enkelt efter tidlig føring.
Ecurie D kunne i dagens løb overtage spidsen og initiativet ind i første sving. Åke Svansted styrede sidenhen begivenhedernes gang, og skruede på sidste langside op for tempoet.
Det gjorde det svært for konkurrenterne at tage afgørende længder ind. Ingen af konkurrenterne kunne følge med, da Åke Svansted ind på opløbsstrækningen skruede ekstra op for tempoet.
En velgående Ecurie D kunne på lette hove øge afstanden til konkurrenterne, og sejren blev ved målpassagen ganske sikker. Kasper Foget var femte bag Sermon.
Vindertiden for Ecurie D blev 1.50,4 svarende til 1.08,8/1600 m. Auto.
Arkivfoto – Kanal 75.







