Ungt talent imponerede endnu engang
En ung kusk med vind i sejlene
Jonathan W. Veel leverede en af karrierens hidtil største præstationer på Nykøbing Falsters traditionsrige Harald Lunds Mindeløbsdag 12. juli 2026, hvor han som amatørkusk vandt hele to løb og dermed satte et markant aftryk på årets største løbsdag.
Jonathan W. Veel, født i 2008, fik sin amatørlicens i 2024 og har siden markeret sig som en af de mest lovende unge kuske i dansk travsport. På årets største løbsdag på Nykøbing Falster Travbane viste han med to sejre, at hans talent og taktiske overblik er over normalen.

Rødder i ponysporten
Som mange andre unge kuske begyndte Jonathan i ponysporten. Her lærte han håndværket fra bunden og vandt adskillige sejre, hvilket gav ham både erfaring og selvtillid. Denne baggrund har givet ham en stærk forståelse for løbstaktik og hestevelfærd – kvaliteter, der nu kommer til udtryk i de store løb.
Travsport i blodet
Jonathan er vokset op i et travmiljø. Hans far, Jesper Winther, har haft amatørlicens i mange år, og staldlivet har været en naturlig del af Jonathans hverdag. Det har givet ham en unik indgang til sporten: respekt for hesten, forståelse for træningsarbejdet og en naturlig ambition om at udvikle sig.
Dansk travsport i fornyelse
Jonathan er en del af den bølge af unge kuske og trænere, der i disse år fornyer dansk travsport. De bringer nye idéer, international inspiration og en stærk kultur omkring hestevelfærd. Hans dobbeltsejr på Falster er et symbol på denne udvikling – og et bevis på, at sporten har fået endnu et navn, der kan tegne fremtiden.

De unge er et fokusområde for Travet.dk
Er man fast læser af Travet.dk, ved man godt, at vores mediestrategi ikke ligner alle andres. Vi har altid insisteret på, at der skal være plads til både de store danske og internationale nyheder og til hesteejeren med den ene hest, den nye licensindehaver, ponyrytteren og de unge mennesker, der bærer sporten ind i fremtiden.
Travet.dk har gennem flere år, haft fokus på sportens mennesker og på ugentlig basis skrives og nævnes sportens unge mennesker kontinuerligt. Det er et vigtigt fokuspunkt for vores medie.
Giver spalteplads
Der findes mange unge mennesker i dansk travsport, og vi ønsker at rette fokus på disse. Det er et bevidst valg,
Det valg betyder også, at der indimellem kommer historier hos os, som man ikke finder andre steder. Det er blandt andet derfor, Travet.dk stadig eksisterer, da vi dækker et område som ikke får meget omtale ellers.
To af dem, der har betydet meget for Travet.dk de seneste år, er Emma Jonassen og Laura Spuhr Nielsen. De har ikke bare været dygtige aktive – de har været loyale ambassadører for vores medie. Emma og Laura står ikke alene. I syv år red Maria Dueholm Svendsen med vores logo, og nogle år senere kom lillesøster Camilla Dueholm Svendsen til

3. løb – Kick Winner
Det blev Jonathan W. Veel, der kunne skære målstregen først med Jesper Winther-trænede Kick Winner. Ekvipagen kom fremad som første hest i andet spor på første langside, inden de overtog føringen på vej ud på sidste omgang til sejr i 1.17,1/2160 meter snore. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Handsome Henry W A og Manuel.
Ejer: Stald Kikko
Opdrætter: Anton & Michael Korfitsen
Træner: Jesper Winter
Kusk: Jonathan W. Veel
Se løbet her.

5. løb – Kylie by Hans
Det blev til anden dagssejr for Jonathan W. Veel, da han sejrede med Kylie by Hans i “Sigter Mod Stjernerne”. Fra fjerde par udvendig kom angrebet på sidste langside fra Kylie by Hans, der tog årets anden sejr i 1.18,4/2160 meter snore. Generalen tog andenpladsen, mens der var dødt løb mellem J L’s Antonio og Kaja Bat på tredjepladsen.
Ejer: Veel Racing
Opdrætter: Hans-Ulrik Jensen
Træner: Jesper Winther
Kusk: Jonathan W. Veel
Se løbet her.







Tags: falster, HESTE, Hestesport, Trav., Travet.dk







