Ung amatør har fundet drømmehesten
Ung amatør har fundet drømmehesten. Jonas Hansen er årgang 2000, og han er i gang med sin bedste sæson i karrieren.
Jonas Hansen vandt i går sæsonens femte sejr, og dette bag familiehesten Freewayman Am.
Freewayman Am er en vallak fra 2015. I 2016 blev Freewayman Am handlet for 450.000 skr. da hesten blev fremstillet på Wenger Yearling Sale.
Køber var svenske Peter Norman Stable, som sidenhen havde hesten frem til 2019. Her overtog Leif Ericsson ejerskabet af Freewayman Am, hvilket varede indtil november 2021.
I 2021 blev Freewayman Am udbudt til salg på Travera-auktionen i Sverige, hvor hesten blev handlet til Danmark for blot 28.000 skr. Der var dermed tale om en markant prisnedsættelse fra auktionsprisen nogle år forinden.

Kommer fra ponysporten
Jonas Hansen, tog licens i 2016 sideløbende med en succesfuld ponytid. En tid, hvor Jonas Hansen primært satsede på det svenske, i og med han ønskede at dygtiggøre sig med hest muligt.
I 2018 vandt han sit første travløb med hesten Relado Enemærket. En sejr, der kom i hus på Nykøbing Falster Travbane, og tidligere i år skiftede Jonas Hansen netop licens fra Lunden til Falster.
Travet.dk ønsker at give plads til store som små. Vi ønsker en bred dækning, som både omhandler eliten men også bredden. Vi ønsker her på Travet.dk at skrive om amatøren med den ene hest, såvel som vi ønsker at give stortræneren med 80 heste på træningslisten spalteplads.
Det var med den ambition vores medie blev lanceret i oktober 2014 og det er fortsat sådan vi ønsker at drive vores medie på.
Foto Danny Steenbæk og Burt Seeger.






