UET Elite Circuit Finale – Opvisning af Hohneck
Det blev fransk sejr i UET Elite Circuit finalen, hvor Hohneck (Royal Dream) satte verdenseliten eftertrykkeligt på plads. Den 6-årige vinderhest trænes af Philippe Allaire.
Philippe Allaire er født i 1959, og er søn af velkendte Pierre–Désiré Allaire, der vandt Prix d’ Amérique i 1978 med Grandpré. Efter at have arbejdet sammen med sin far etablerede han sig på egen hånd i 1990’erne og nød stor succes.
Det er som ejer to gange vundet Prix d’Amérique med Ready Cash. I år kunne Hohneck vinde Elitloppet på Solvalla, og nu har selvsamme netop hentet 2.4 millioner svenske kroner på samme bane.
Hohneck er efter franske Royal Dream og Ready Cash-hoppen Caranca.
Dagens sejr var nr. tre i år, og med sejren runder Hohneck 10 millioner svenske kroner i sæsonen.

Løbet
Det var Stoletheshow der indledte bedst og denne tog enkelt spids. Her valgte kusken dog kort efter at slippe til Gabrielle Gelormini, der kom tidligt fremad med spilfavoritten Hohneck.
De første 500 meter blev afviklet i tiden 1.08,5, og feltet så ud til at have sat sig. Det betød at Power havnede udvendigt på den førende, mens Vivid Wise As havnede i andet par udvendigt.
Hohneck passerede 1000 meter efter 1.11,9, og først på sidste langside skete de lidt. Vivid Wise As forsøgte sig, og i samme moment skulle Örjan Kihlström også afsted med Admiral AS.
Det så Gabrielle Gelormini ud af øjenkrogen, og i det samme satte han alt på et bræt. Hohneck blev bedt om at gøre arbejdet færdigt, og franskmanden fik omgående svar. Ind mod mål blev det ganske overbevisende, og Hohneck kunne sejre før Go On Boy, mens Vivid Wise As var tredje.
Løbet
Vindertiden blev 1.10,1a/2140 meter.
Gabriele Gelormini kører sendere i dag Thomas Lind-Holm opdrættede Glamorous Rain på Solvalla.
Foto – Jean-Luc lamaère-LeTROT






