Udtagelsesløb til Svensk Uppfödningslöpning
Tre danskejede heste tager kampen om finalepladserne i Svensk Uppfödningslöpning, når udtagelsesløbene køres i aften.
Panamera Racing-ejede og -opdrættede Sassy But Classy forsøger sig på Solvalla. Hesten vandt senest med Erik Adielsson og det er også ham, der kører hesten i aften. Den daglige træning står Tomas Malmqvist for.
På Jægersro er Panamera Racing også repræsenteret. Med Wise Guy, som man har opdrættet, men som Costa Stable ejer. Det er Per Nordstrøm, der træner hesten, som skal køres af Birger Jørgensen.
Endnu en danskejet hest er til start på Jægersro. Rene Mathiesen ejer og har opdrættet Iamthesun, som Ken Ecce står for træningen af, og det er også ham, der sidder i sulkyen bag hesten i aften.
Der er også endnu en danskopdrættet hest til start. Det er Stutteri & Kennel Peak, der har opdrættet Green Peaks, som jagter en finalebillet for dens træner Joakim Løvgren.
12 pladser på spil
Der kommer 12 heste til start i Svensk Uppfödningslöpning, der køres lørdag den 23. november i forbindelse med V75-dagen på den svenske bane.
Med de tre prøver, fordelt med to på Jægersro og en på Solvalla, er det de fire bedstplacerede heste, der går videre til selve hovedløbet.
Fra torsdag bliver de trænerne af finaledeltagerne kontaktet af Jægersro i den rækkefølge som de skal vælge spor.
Der er 800.000 skr. i førstepræmie i Svensk Uppfödningslöpning, men såfremt hesten er tilmeldt præmiechancen bliver præmien i stedet for på 1.200.000 skr.
Svært ikke at være imponeret
Det er svært ikke at være imponeret over Jens og Jeanette Hansens fremgange i international travsport. I sidste sæson blev det til sejre i Sverige, Frankrig, og selv i USA kunne man bogføre sejre.
Det er bare som hesteejere og opdrætter at ægteparret fra Tappernøje har markeret sig. I dag er det de færreste der ikke kender til navnet Panamera Racing i travsportskredse.
Familien har gennem en lang årrække samtidig opbygget et stort internationalt netværk. Et netværk som Jens og Jeanette Hansen har, kunne trække på i mange henseender.
Der er ikke langt tid siden at opdrættene fra Panamera Racing rundede en ny milepæl. Stutteris opdræt er nu over 37 millioner kroner i præmier.
Fotos af
Burt Seeger