Udland – Sejr til Jens Laursen
Der afvikles i dag breddedag på Åby, og her har Jens Laursen sejret.
Jens Laursen sejrede bag Anders I Jonsson-trænede Listas Die Hard i tiden 1.14,4/2140 m. Auto.
Præmie: 10.000 SEK.
Se løbet her.
Familie med enorm betydning for dansk travsport.
Som søn af Jørn Laursen og barnebarn af Karl Laursen, to danske legender i travverdenen, er Jens Laursen født ind i travsporten, og voksede som barn op med Tarok.
Jens Laursen var 10 år, da Tarok døde.
Karrieren er sidenhen gået over det svenske, hvor har været hos flere trænere, inden han i 2005 slog sig ned lidt udenfor Axevalla. Her driver hustruen en trænervirksomhed med omkring 20 heste på træningslisten.
Stalden tæller både ungheste og løbsheste.
Familiens Laursen
Familien Laursens betydning for dansk travsport er uvurderlig. Tarok er en af de mest betydningsfulde travheste i dansk travsports historie, og Jørn Laursen er selv vinder af Dansk Trav Derby fire gange.
Foruden de flotte resultater, har familien gennem flere år rejst land og rige rundt. Her har man fortalt om sine år med Tarok og i samme moment givet dansk travsport en uvurderlig omtale ude hos danskerne til diverse foredrag.
I 2019 blev Jørn Laursen hyldet som medlem af Travsportens Hall Of Fame.
Jens Laursen og Katarina Aurell startede sammen hos den svenske travtræner Claes Svensson i Mantorp, da de flyttede til Sverige, og var, siden lidt rundt, inden parret ville have deres eget sted, og i maj 2005 flyttede Jens og Katarina til Svea Gård, som ligger omkring 10 kilometer fra Axevalla Travbane i Skara.
Datteren kan også
Saga Laursen er datter af Jens Laursen og Katarina Aurell Laursen. Hun er samtidig barnebarn til Jørn ”Tarok” Laursen og Ingelise Laursen. Saga Laursen har dermed ikke interessen for travsporten fra fremmede.
Den unge kusk blev i 2020 kåret på Axevalla for årets præstation. Det var ikke første gang, den unge licensindehaver blev hædret. Som blot 16-årig blev Saga Aurell Laursen hædret som månedens Hesteejer på Axevalla.
Saga Laursen evner både at ride monté, men også at køre sulkyløb.
Det er blevet til udlandsophold i Frankrig hos Bjørn Goop i 2020. Et ophold, der blev fulgt op med et ophold hos Björn Goop i det svenske efterfølgende.
Det er således en familie, der har og sætter sit aftryk i travsporten.





