Udland – Kæmpe artikel om Get A Wish
Rikstoto.no bringer i forbindelse med lørdagens VM-løb en stor artikel om Get A Wish. Her fortæller man lidt om hesten, men også hestens utrolige historie.
Dansk travsport får massiv omtale i ind og udland disse dage, og det for det positive. Historien om Get A Wish har vi selv skrevet og lavet af flere omgange.
Den danske VM-deltager er ejet i Norge, og i disse dage er omtalen massiv. Det skulle gerne smitte af på dansk travsport, som det gjorde da Jeppe Juel deltog med Tripolini V P for år tilbage.
Dansk Travsport trænger til succeshistorie, og Get A Wish er en succeshistorie.
Se hele den flotte artikel om Get A Wish her.

Vi lever den ultimative travdrøm
– Jeg tror, ingen af os nogensinde kunne drømme om, at den lille årgang, vi købte på auktion i Danmark for fire år siden, nogensinde ville kæmpe med om VM-titlen i USA. Men i travsporten kan alt ske, siger primus motor for andelsforeningen My Little Pony, Espen Edvardsen, til Rikstoto.
Navnet er ikke tilfældigt valgt. Heller ikke hestens navn. Get a Wish har opfyldt ønsket fra elleve personer fra store dele af Norge – at eje en VM-deltager uden at lægge en million på bordet.
Get A Wish er den utrolige historie om det lille føl, der mistede sin mor under fødslen, skulle have flaskefoder, lære at drikke af en spand og socialiseres, som en mor til et føl normalt tager sig af.
– Vi tog til Ålborg for at købe en åring på auktion og stifte et andelsselskab. Vi havde udvalgt Get a Wish på stammen, men da vi så den lille åring i auktionsringen, fik mange kolde fødder.
Vi stolede dog på stammen, deltog i budrunden og fik hammerslag på 95.000 danske kroner.
Det var 25.000 mere, end vi havde budgetteret med, men det er der ingen, der tænker på nu. Heller ikke når folk grinte af os, når vi læssede den lille årgang op på traileren, siger Edvardsen med et stort smil på læben.
Get A Wish fortsætter dermed med at levere positiv omtale om dansk travsport i ind og udland.
Det kan sporten ikke få nok af!
Fotos Burt Seeger.





