Udland – I aften er det slut
Tidligere på året fortalte Svante Båth om sin beslutning om at stoppe som travtræner. Årsagen er, at han har problemer med hoften, hvilket gør det svært både at køre bil til løb, og køre hest.
Svante Båth gav besked på sin hjemmeside i sidste måned, men forinden var staldens hesteejere og personale orienteret om beslutningen.
“Jeg blev opereret for første gang for 17-18 år siden”, fortalte Svante Båth til Travrondens hjemmeside i samme forbindelse, og satte her en dato på.
Den svenske træner fortsætter til og med 31. december 2023, hvor stalden dermed endegyldigt lukker og slukker. I aften starter Svante Båth så hest for sidste gang inden sit stop.
Lavede indsamling

Svante Båth er ikke kun en dygtig og meriteret travtræner, han er også en mand med hjertet på rettet sted.
Det så man eksempelvis med i forbindelse med den svenske outrider Camilla Olsson.
Svante Båth ønskede at bidrage til, at Camilla Olsson kunne uddanne en ny outrider efter hendes egen Simon kom til skade og senere døde på Axevalla.
Svante Båth lagde selv de første 5.000 SEK i puljen, og Travronden kunne sidenhen oplyse at indsamlingen havde rundet 350.000 SEK.
Vundet mangt og meget
Det er først og fremmest som en dygtig unghestetræner Svante Båth er kendt.
Det er blevet til flere meriterende sejre, og blandt disse kan nævnes.
Svenskt Travkriterium – Malabar Circle Ås
Svenskt Travkriterium Deimos Racing
Svensk Uppfödningslöpning – Luxury Ås
Svensk Uppfödningslöpning – Coin Perdu
Svensk Uppfödningslöpning – Global Welcome
Svensk Uppfödningslöpning – Bythebook
Stochampionatet – Drillbit Ås
Gran Premio Orsi Mangelli – Quid Pro Quo
Svenskt Travderby – Poochai
Svenskt Travderby – Conlight Ås
Svenskt Travderby – Attraversiamo
Nu slutter en flot karriere i aften.






