17. august 2026

Udland – Grim ulykke

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den svenske monterytteren Amanda Hedlund blev alvorligt skadet, da hun torsdag blev sparket i ansigtet af en hest på Bergsåkers travbane. – Jeg husker ingenting fra ulykken, skriver hun i en tekstbesked til Travronden.

Skaderne er alvorlige.

– På vej ud til banen sparkede hesten bagud og ramte Amanda i ansigtet. Hun fik brud på kæben og fik tænder slået ud, men var ved bevidsthed, da hun blev transporteret til hospitalet. Hun var temmelig slemt skadet, men det kunne have været værre, og det var en skræmmende oplevelse, siger travbanens chef Henrik Montin til fagbladet.

Mandag morgen gav hun, via sms, en situationsrapport til Travronden.

– Jeg har det godt under omstændighederne. Er stadig på hospitalet i afventning af operation af min brækkede kæbe. Har meget ondt, men føler mig ret frisk, skriver hun.

Dette er den anden alvorlige ulykke på kort tid, hvor aktive bliver ramt af spark i ansigtet.

Værst har det gået ud over travtræner Peter Eriksson, som efter sin ulykke i sommer mistede synet.

Skrivelsen er først bragt på Trav365.no som er vores samarbejdspartner i Norge.

SENESTE NYHEDER
10. oktober 2020

Hun råbte Skive og omegn op

Hvis naboerne til Skive Trav måtte benytte sig af ørepropper i aftes, så skyldes det uden tvivl Victoria Larsen, som…
10. oktober 2020

Kan Victor gentage SM-sejren

Victor Rosleff er til daglig ansat som lærling hos Peter Untersteiner i Halmstad, men køreturene får han fortrinsvis hos Jerry…
FGHA5069
9. oktober 2020

Nicolaj Stott er ny dansk mester

Nicolaj Stott kan kalde sig ny dansk mester for monteryttere. Nicolaj Stott sikrede sig titlen ved at hente to andenpladser…
SAMARBEJDSPARTNERE