Udland – Global Yankee sjette
Det blev til en sjetteplads for Global Yankee, da den startede på Vincennes-banen her til eftermiddag.
Fra start kom Global Yankee og Francois Lagadeuc til at sidde med i feltet, og fik således serveret et afventende løb.
Sidenhen blev hesten trukket ud i tredje spor bag en konkurrent og her blev den indtil angrebet kom til slut i løbet.
Global Yankee holdt farten fint i mål og sluttede på sjettepladsen i 1.14,1/2850 m. Volte.
Der var 1.200 euro i præmie til hoppen, der gjorde sin anden start i det franske. Første gang sluttede den uplaceret.

Har vundet flere storløb
Global Yankee vandt i fjor både Grand Circle 3-Års Championatet for hopper i Aalborgs Hoppechampionat. Blev desuden toer i Dansk Hoppe Derby og Jydsk 4-Årings Hoppe Grand Prix.
Det blev til to sejre sidste år for hoppen, der vandt Aalborg Hoppechampionat med Peter Ingves og Grand Circle 4-års Hoppechampionat med Jeppe Juel.
Global Yankee er en familiehest som i størstedelen af karrieren har været trænet af Jeppe Juel. Det er dennes bror Hasse Juel, der ejer hesten, mens Hasse Juels bedre halvdel Karina V. Kristensen har opdrættet Muscles Yankee-sønnen.
Travet.dk har blandt andet haft fornøjelsen af Hasse Juel i forbindelse med hestemessen i Herning, og sidenhen i forbindelse med vores salgsmenu. Med salg begge gange.
Foto
- Ole Hindby
- Gorm Johansen







