Tysk V75-Hest handlet til Danmark
Makkerparret Peter Tindbæk og Karsten Lillebæk meddelte for nylig, at deres hurtige hoppe, Bring Me Money, stopper karrieren og sælges som følhoppe.
Nu har duoen sikret sig en værdig erstatning fra øverste hylde.
Valget er faldet på den tyskfødte Yin Yang, som er trænet af Paul Hagoot. Yin Yang imponerede senest ved at vinde V75 Bronzedivisionen på Hagmyren i tiden 12,3 over 2640 meter, trods et hårdt løb.
Hestens første opgave i det nye regi bliver onsdag den 20. August i V75-finalerne på Solvalla.
“Yin Yang er en komplet hest, der trives på alle distancer og altid giver sig fuldt ud. Den har tidligere løbet 10,0 på en 2. plads på Solvalla og klarer både venstre- og højreløb.
I efteråret vandt den på Mariendorf i Berlin i tiden 1.12,7, og vi håber, at den kan deltage i Breeders Crown midt i oktober, som også afholdes i Berlin,” udtaler ejerkredsen til Travet.dk.
Yin Yang har på blot 27 starter indløbet 1.061.731 SEK (svarende til knap 800.000 DKK) og bliver under Marc Bæk Nielsens træning et stærkt kort til Liga-løbene.

32 heste på træningslisten
Marc Bæk Nielsen står i spidsen for en trænervirksomhed, der i øjeblikket omfatter 32 heste. Et nærmere kig på træningslisten afslører en alsidig sammensætning af heste.
Her finder man både ungheste med potentiale, lovende årgangsheste og ældre løbsheste.
Det går godt for Marc Bæk Nielsen og hans team, men man er ikke kommet sovende eller let til tingene!
Succes avler succes!
Fotos af
Gorm Foto
Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=32 count=1]






