Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Tycoon Conway Hall har stoppet karrieren

Danske Tycoon Conway Hall (Conway Hall) har stoppet karrieren. Travet.dk har mandag aften fået denne nyhed bekræftet hos Morten Staal Jensen.

Tycoon Conway Hall har været stoppet i en tid og står i dag hos Stutteri Shadow, oplyser Morten Staal Jensen, der har haft mange fantastiske oplevelser med sin veludseende traver.

Den 13-årige Tycoon Conway Hall stopper karrieren med 4.598.473 kroner på præmiekontoen. Det er blevet til 36 sejre i 101 starter

Conway Hall-sønnen indledte karrieren som 2-åring hos Steen Juul og har trods skader undervejs været i stand til at komme tilbage og konkurrere på topplan – i de seneste år hos Flemming Jensen.

Hesten var også med i derbyet efter at have vundet sin derbyprøve, men den endte uden for præmierækken i det klassiske løb.

Tycoon Conway Hall 2 1

Som unghest vandt Tycoon Conway Hall bl.a. Grand Circle 3 års Championat, og Jydsk 4-årings Grand Prix, og som ældre begik han sig i hårdeste internationale konkurrence.

2016 var det helt store år for Tycoon Conway Hall, hvor han bl.a. gav Propulsion kamp til stregen i Finlandia Open og bød Nuncio op til dans i Årjängs Stora Pris.

Det blev bl.a. til sejr i en indledende afdeling i Sweden Cup, og det år – 2016 – tjente Tycoon Conway Hall 982.498 kroner og satte sin rekord 1.09.4.

Efter 8-årssæsonen skiftede Tycoon Conway Hall træningskvarter til Flemming Jensen, hvor den gjorde comeback i 2020. Hos Aalborg-træneren har hesten genfundet topniveauet efter diverse alvorlige skader.

I sidste sæson repræsenterede Tycoon Conway Hall de danske farver ved VM-løbet på Yonkers. En fantastisk væddeløber er denne Tycoon Conway Hall, som indløb 574.095 kroner i 2022 sæsonen.

TYCOON CONWAY HALL 500 6783

Tycoon Conway Hall er opdrættet af afdøde Jürgen Hanke

De senere sæsoner, har Rie Raun været en dygtig oppasser på den nu 13-årige Tycoon Conway Hall. I de tidlige år var Tycoon Conway Hall passet af Jens de Rosche.

Travet.dk takker for mange gode oplevelser på de danske og udenlandske væddeløbsbaner.

Fotos

Hesselborg Foto samt Martin Timm Holmstav.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet