Treåringer jagter finalepladser
Treåringer jagter finalepladser
Det er de treårige heste, der kæmper om finalebilleterne, når der afvikles kvalifikationsløb til Grand Circle 3-års Championaterne på Skive Trav i aften.
Hingste og vallakkerne dyster i to kvalifikationsløb, mens hopperne skal igennem fire kvalifikationsløbene for at vinde de 12 deltagere til de endelige championater, der køres fredag den 10. juli.

Årgangens konge mod ny sejr
Der skal gå meget galt, hvis Gordon Dahl-trænede Menza ikke kommer med i Grand Circle 3-års Championatet. Readly Express-sønnen har gjort ni starter i karrieren, og den endnu ikke tabt et travløb. Den bliver også startfavorit i sit kvalifikationsløb.
Tyske Dennis Spangenberg kommer til Skive udelukkede for at køre John Køhler-trænede Max Million. Den var ude i samme løb, som Menza senest og her sluttede den på fjerdepladsen. Fra hver af de to kvalifikationsløb for hingste/vallakker går seks heste videre.
Hopperne dyster i fire kvalifikationsløb, og det betyder, at de tre bedstplacerede hopper fra hvert af prøverne går videre. Steen Juuls Monterey Market har vundet sine to første start i år, og der skal gå meget galt, hvis den ikke er med i finalen i næste måned.
De øvrige tre prøverne har Makememoni M S, Manifeellikeawoman, Merle og Margrethe, som favoritter. Sidstnævnte har gjort to start i karrieren for Nykøbing Falster-træneren Henrik Thomsen, og den er fortsat ubesejret, inden aftenens start.

Det kan bliver Birgers aften
Den mangedobbelte landschampion Birger Jørgensen har indledt bedst af alle i Skive, inden løbene i aften. Det er blevet til 13 sejre på banen, hvor Kasper Foget og René Kjær er de nærmeste forfølgere med henholdsvis ni førstepladser og otte vinderbuketter.
Birger Jørgensen bør sikker på forhånd med Menza, men Aarhus-træneren er også tippet som vinder med Margrethe, som han kører for første gang, siden at han godkendte hesten på Nykøbing Falster i september måned sidste år.
Banens officielle program har også tippet Birger Jørgensen, som vinder med Christian Lindhardt-trænede Makememoni M S. I seks starter er det blevet til en enkelt førsteplads for hoppen, der de seneste to gange har været kørt af René Kjær.
Netop René Kjær har fem køreture i Skive, hvor Kim Madsen-trænede Melody er den bedste chance på forhånd, mens Kasper Foget skal i sulkyen tre gange. Han starter blandt andet egentrænede Maddox, som har vundet to ud af tre starter i karrieren.

Travet.dk tipper
v. Martin Timm Holmstav
I Skive har man et V65-spil og et V4-spil på programmet, og Travet.dk har udarbejdet forslag til begge spilleformer.
V65-forslag
1. afd.: 8 Menza
2. afd.: 3-4-5-8
3. afd.: 4-5-8
4. afd.: 2-4-5-7
5. afd.: 5-8
6. afd.: 1-4-5-9
Pris: – kroner
V4-forslag
1. afd.: 4-5-8
2. afd.: 2-4-5-7
3. afd.: 5-8
4. afd.: 1-4-5-9
Pris: – kroner
Dagens sikre
1. løb: 8 Menza/Birger Jørgensen
Ni sejre i ni starter er det foreløbige facit for Menza. Det ligner en ny sejr for den stærke treåringer, som er årgangens konge.
Dagens fidus
6. løb: 9 Milady/René Kjær
Gik godt for René Kjær ved sejren i Aarhus for lidt over en måned siden. Det ligner en ny fremskudt placering for Maharajah-datteren.
Se baneprogrammet her.

Skive Trav
Skive Trav er en af dansk travsports mest traditionsrige og samtidig mest moderne baner. Den blev grundlagt i 1948 under navnet Nordvestjysk Væddeløbsbane og ligger i dag idyllisk placeret i skovbrynet på Flyvej i den sydlige udkant af Skive
Hvad kendetegner Skive Trav?
- Historien — Banen åbnede 25. juli 1948 med over 10.000 tilskuere. De første faciliteter var gamle barakker fra en nedlagt flygtningelejr. Slagtermester Marius Jensen var hovedkraften bag etableringen og mindes stadig hvert år med et løb.
- Flytningen i 1966 — Da området blev eksproprieret til kasernebyggeri, fik travfolket en kompensation på over én million kroner og flyttede banen til dens nuværende placering.
- Banens udformning — Efter en større omlægning i 2014 er banen i dag 950 meter, ca. 20 meter bred, med 260 meters opløb, 18 % dossering og open stretch. Underlaget er finkornet stenmel.
- Taroks hjemmebane — Den legendariske Tarok havde hjemmebane i Skive, hvor også træner Jørn Laursen havde stalde.
- Musketerweekenden — Banens største årlige løbsdag, hvor der bl.a. i 2008 blev sat omsætningsrekord på over 2 mio. kr.
- Moderne faciliteter — I 2019–20 fik banen nyt lysanlæg, og i 2023 fejrede den 75-års jubilæum som en af landets mest opgraderede travbaner.
Fotos af Flemming Andersen, Martin Timm Holmstav & Gorm Foto







Tags: Hestesport, Skive Trav, Spil, Trav.






