Sofus Sørensen – en af dansk travsports største navne hædres i dag på Charlottenlund Travbane, men hvordan er det nu historien er. Denne skribent er ikke gammel nok til at huske Sofus Sørensen, så derfor har vi tidligere tyet til Kenn Erik Bech, omkring travsportens historie.
Sofus Sørensen er en af Dansk Travsports største navne gennem tiderne, og trods han også var eksponent for nogle ret flatterende ting i sin karriere, så forblev han meget populær hos det store travpublikum, der var i hans trænertid. Familien er stadig aktiv i sporten, og hans tipoldebarn er ingen anden end Cecilie Juul.
Hans kuskekarriere varede fra 1910 til 1964, plus afsluttende som deltager i et oldboys-løb nogle år senere på Falster-banen. Sofus står noteret med 1533 sejre i Danmark.
Desuden vandt han angiveligt 29 sejre i Sverige og i Norge: Såsom 25 sejre eller 26 sejre – på Jägersro – sidste sejr på denne bane var i 1937 med Addison. Desuden 2 sejre på Solvalla, samme dag i 1934 som afholdelse af Skandinavisk Mesterskab – 1 sejr på Brunsviken ved Stockholm og 1 sejr i Norge med Juan i den første trænerkamp – vist nok i 1946.
Fleste sejre vandt Sofus Sørensen med følgende heste: Sport (39), Addison (36), Percy Nichols (32), Mr Brooke (28) og Lauritz med 25 sejre.
Herunder bringes det fulde interview med fødselaren, den 90-årige gamle mesterkusk, fra Lundens program til 3.4.1977:
Sofus Sørensen – til ære for den gamle mesterkusk. 90 år.
Skovseren, Sofus med cigaren, Mester Sofus eller slet og ret Sofus. Kært barn har mange navne. Og i travets første store æra var Sofus Sørensen en af de folkekære i en folkekær sportsgren. Sofus og Koster kendte hvert barn.
Anekdoterne om deres kørekunst og fiduser for at få sære heste til at lave drømmepræstationer florerede. Dengang Sofus smurte syltetøj på sin derbyfavorits ben.
De snesevis af gange, hvor han på tværs af al sund fornuft meldte en klassetraver i et handicap og fik 100 meters tillæg. De ekvilibristiske snoninger gennem et tætpakket felt til en mulehårssejr. De småløft af bagparten på en træt traver afsluttet med et puf over målstregen.
De gamle blandt os vil kunne blive ved. Sofus havde udstrålingen, når han kørte løb. Selv de grønne i sporten og på tilskuerpladserne fornemmede, at her skete det udsædvanlige. Selv nød han at vende alle beregninger på hovedet.
Hellere det end det trivielle. Køre en storfavorit hjem kan jo enhver idiot, hvis han da ikke er totalidiot. Vinde derby med Ilka Nichols, en af de jævneste heste i vort største løbs galleri, ja, det skulle man være en Sofus for. Samt have det stød i fløjten, at de i nødens stund brugte midler blev tolereret.
For længst er Sofus stået af sulkyen for sidste gang. Et langt liv prægede han travet, kørte isløb, dobbeltspand, vandt “hver gang” på Jägersro, havde storstald og hesteejere af format, som ingen i dag forestiller sig, vandt championater i kamp med Jan Koster, og fik det amerikanske fartvidunder Addison en hurtigklassehest, som kunne løse enhver opgave og vinde tyve gange på én sæson. Har vi haft magen før nu i Tarok?
I dag sidder Sofus Sørensen i sin æresloge på den store tribune. Benene vil ikke rigtigt, som han, her i hans alders halvfemsindstyvende år. Men ånden er frisk, hukommelsen usvækket. Den rappe skovserreplik kan stadig smælde til og karakterisere, hvad han ser. Blikket for travere og kuskepræstationer er som hos 30-40 år yngre.
Sofus følger med. På sin kære travsports vegne fryder han sig over den medvind sporten har. Over sportslige højdepunkter, han nu må deltage passivt i.
