Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Torsdagstrav i Skive

I mange år var det Billund Travbane der sammen med den hedengangne Skovbo-bane der delte på travpublikummet og spillerne når der var væddeløb torsdag aften.

Nu er det nye tider, og Skive Trav slår portene op til en omgang Power Hour trav fra klokken 17.00, hvor man som spiller skal være med på noderne i dagens første løb, for det er her den største pulje startes med V4-spillet med skandinavisk fokus.

På den sportslige front ses der frem imod et fint møde i 3. løb, hvor de seneste vinderheste El Capitan og Freiherr Faust tager mål af hinanden. Finn M. Lassen har været utrolig hjælpsom når vi har haft udfordringer på vores banelegeme, og har velvilligt stillet op til assistance i sin egenskab af Banemand, og så er han samtidigt i gang med sin bedste sæson som Travtræner med tre sejre i de sidste tre starter som træner og kusk.

Nu sender han sejrshesten El Capitan ud mod en klasse højere end han er vant til at løbe imod, og det er spændende om den kan slå en flot gående Freiherr Faust som også gik imponerende på hjemmebanen den 16. maj.

Birger Jørgensen har altid opgaver i Skive som kusk, og øjeblikkets førende danske travtræner kommer ud af en stærk maj måned, der har givet ham 14 sejre yderligere til CV’et. I dagens V5-finale sidder han bagved en hest med fint talent, men den har kun vist det i glimt, og navnet er Felix Light.

Den skønne hest har haft alt for meget hys for sig i opstarten på sin karriere, men i prøveløbet sidste løbsdag viste den en meget flot sidste omgang i det fineste trav, og holder den så flot sammen på stilen igen i dagens 7. løb kan konkurrenterne få svært ved at slå den hurtige Zola Boko-søn.

Den hest kan være et frækt emne som ugarderet til V5-spillet denne gang. Sidste løbsdag var der masser af nye gæster til trav på banen, og der var blandt andet fyldt godt op i vores restaurant, med 200 mennesker der alle nød travpakken med rundvisning, spisning, spil og væddeløb i en skøn forening. Denne gang er der igen nye ansigter på plads til den samme menu, og de ønskes alle hjerteligt velkommen og håber de må få en fornøjelig aften i Hestevæddeløbssportens forunderlige verden.

Der er rigtig godt gang i salget af travpakkerne igen efter Corona-pandemiens naturlige stop for forsamlinger, og sidder man på en virksomhed eller er med i en forening, hvor man vil lave noget socialt sammen, kan man roligt tage kontakt til Os på Skive Trav, så finder vi en dag hvor jeres gruppe kan få en hyggelig væddeløbsdag og en sjov dag på opleveren. Kom frisk, lyder det i dagens baneprogram.

Et baneprogram der findes på dette link – Klik her.

Der kan spilles med til dagens løb på de to nedenstående links.

[useful_banner_manager banners=1 count=1]

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads

SENESTE NYHEDER

Danske starter i Udlandet – Sverige 14/9 Fik du det hele med fra i går? Derby-kongen abdicerer: Sejr nummer 11 blev det perfekte punktum Sådan gik det på Skive Trav – ni vindere og DM-afgørelse Mahony sensationelt tredje i Norsk Trav-Derby til 42 gange pengene Laura Gregersen gjorde det: Dansk mester efter stærk DM-præstation Kaboom tilbage på toppen – stærk sejr på Tingsryd Dansk derbyvinder i Gulddivisionen Vil holde toptrænere ude af udvalgte løb Dansk træners store dag på Vincennes – Bondo rundede 280.000 kroner DM for Montéryttere er søndagens store nummer på Skive Trav Vild budkrig: Åring solgt for næsten en million Fire danske køb på Travera Travsporten er hele hendes liv – Heidi Lønborg Vanvittig rekord: 26-årig travstjerne når 2.000 sejre
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK