Torben Hovgaard på tavlen i år
Ved løbene på Spar Nord Arena i Aalborg i går kom Skive-amatørtræneren Torben Hovgaard for første gang på vinderpladsen i 2025.
Det var Dontgetinmyway, som var Torben Hovgaards første vinder i 2025, da den vandt med Birger Jørgensen i sulkyen.
Sagen var klar fra start, hvor den mangedobbelte landschampion kørte direkte til spids med den svenskfødte hest, og planen lykkedes.
Dontgetinmyway kunne skære målstregen først i tiden 1.15,9/1640 m. Auto. Det var hestens fjerde sejr i karrieren.
Udover at træne hesten, står Torben Hovgaard også som medejer af hesten sammen med C. Jensen og J. Stubkjær.

Om Torben Hovgaard
Torben Hovgaard er opdrætter, hingsteholder, hesteejer, og samtidig er han af landets meget dygtige travamatører.
Skive-manden er ikke en mand, der slår større brød op end han kan bage, og han lader altid resultaterne tale sit tydelige sprog.
Torben Hovgaard er som sagt en af landets hårdtsatsende amatører, og disse skal vi sætte stor pris på.
En dygtig hestemand er Torben Hovgaard, som også er opdrætter af Hoppe Derby vinderen Commit Boom By, og samtidig også manden bag elitetraveren Stoletheshow.

Flere storløbsvindere
Gautut Gardenia – Vinder af Aalborg Store Pris, Anden i Frosty Hanovers Mindeløb, præmietager i Dansk Trav Derby og deltager i Jydsk 4-års Grand Prix
Harboe – Vinder af Grand Circle 3-Års Championat Consolation
Hovita – Andenplads i Grand Circle 3-Års Championat for hoppe, Fjerdeplads i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix
Jamaica Gardenia – Vinder af Auktionsløbet – Andenplads i Jydsk 2 års Grand Prix.
Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger






