To danskejede heste på Vincennes
Tidligere Jeppe Juel-trænede Global Yankee gør i eftermiddag sin anden start på fransk grund. En af modstanderne er danskejede Coquaholy.
Det blev til en andenplads for Global Yankee i Dansk Hoppe Derby 2022. Hasse Juels hoppe var ved Hestesportens Galla nomineret i to kategorier.
Global Yankee er en familiehest som i størstedelen af karrieren har været trænet af Jeppe Juel. Det er dennes bror Hasse Juel, der ejer hesten, mens Hasse Juels bedre halvdel Karina V. Kristensen har opdrættet Muscles Yankee-sønnen.
Hasse Juel har i dag travsporten som hobby. Han har taget en handelseksamen, og har fra de tidlige år hjulpet til i familiens opdrættervirksomhed. Hasse opdrætter også lidt på sin landejendom i nærheden af Viborg, hvor han i øvrigt er beskæftiget med salg af maskiner.
Vi er en familie som står sammen, og gør dette sammen. Jeg kom med mit input efter en start i Aarhus, og Hasse kom efterfølgende med sit input. Hasse ville gerne have hende ud og løbe en sæson mere inden avlen kaldte. Han supplerede op, at han gerne ville prøve Frankrig til efteråret, fortalte Jeppe Juel i 2023 til Bet25.

Svensk derbydeltager
Coquaholy, der i sidste sæson var deltager i det svenske derby trænes af Tomas Malmqvist. Den veludseende traver kostede i omegnen af to millioner kroner, oplyste bla. Travronden.
Coquaholy er efter Orlando Vici og Pink Marble, og i ejerkredsen finder man bestyrelsesformanden i Dansk Hestevæddeløb blandt flere velkendte navne.
Coquaholy og Global Yankee starter kl. 15.45 i dag.
Fotos af:
- Privatfoto
- Burt Seeger.






