Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Tingsryd i stedet for Lunden

Tingsryd i stedet for Lunden

Der var lagt op til at en dansk femåring skulle starte på Copenhagen Cup-dagen på søndag, men det sker ikke.

I stedet vælger kredsen bag hesten, at startede dagen forinden på den svenske milebane Tingsryd.

KALLE MAY D2I5703 1

Med Victor Rosleff i sulkyen

Det er Kim Pedersen-trænede Kalle May, der var tiltænkt en start på Copenhagen Cup-dagen på Charlottenlund Travbane.

Nu bliver det i stedet på Tingsryd dagen før, at den femårige danskfødte hest kommer ud med Victor Rosleff i sulkyen.

Ekvipagen kommer til start i Klass I-løbet på den svenske milebane, hvor parret har fået spor fem over 1609 meter auto.

Der er 135.000 svenske kroner i førstepræmie i løbet, hvor der er præmier til de otte første heste over målstregen.

kalle may

Startede i Dansk Trav Derby

Kalle May blev godkendt som toåring, men det var først i treårssæsonen, at hesten debuterede. Det skete på Årjäng-banen i Sverige.

Det blev til sejr i debuten for Per Oleg Midtfjeld, som også kørte hesten først over stregen i dens efterfølgende start på Färjestad.

Som treåringen blev det til en syvendeplads i Dansk Trav Kriterium efter at hesten havde vundet kvalifikationsløbet forinden.

Sidste år var hesten til start i Dansk Trav Derby, hvor den sluttede uden for præmierækken efter en tredjeplads i prøven.

51514629382 4176f28a3c c

Om Kim Pedersen

Kim Pedersen er født i 1988, og startede sin karriere i Danmark, inden turen gik videre til det norske, hvor han også blev træner.

Efter flere års i norsk virke, besluttede Kim Pedersen sig for at søge mod Sverige ved årsskiftet, hvor han blev Åby-træner.

Det er foreløbigt blevet til fem trænersejre i 27 starter for den danske træner i år, hvor stalden har indkørt 424.300 svenske kroner.

I det daglige står Kim Pedersen for træningen af 26 heste, heriblandt med flere danskregistrerede heste på staldlisten.

Fotos af Trav365, Burt Seeger & Flemming Andersen

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK