Fyrværkeri: 22-årig kvinde død efter hesteulykke
Fyrværkeri: 22-årig kvinde død efter hesteulykke
En 22-årig kvinde fra den tyske by Kassel er afgået ved døden som følge af en ulykke med sin hest for tre uger siden. Det oplyser det tyske nyhedsmedie RTL.
Politiet efterforsker fortsat hændelsen, som skete, da kraftigt fyrværkeri, angiveligt affyret af børn, skræmte kvindens hest. Det høje brag fik hesten til at gå i panik, og kvinden mistede kontrollen.
Hun blev trukket efter hesten i tøjlerne og endte under dyret, hvilket resulterede i alvorlige skader.
Tag ansvar
Hvert eneste år gentager det samme absurde scenarie sig: Himlen eksploderer, og hesteejere står tilbage med panikslagne dyr, ødelagte hegn, blodige sår og en dyb følelse af magtesløshed. Og hvorfor? Fordi vi som samfund stadig accepterer, at privatpersoners underholdning trumfer dyrevelfærd. Det er ikke bare uansvarligt. Det er direkte respektløst.
Det mest provokerende er, at problemet ikke længere begrænser sig til nytårsaften. Fyrværkeri fyres af i dagevis før og efter, ofte uden hensyn til, at der står levende dyr i nærheden. Hesteejere kan ikke planlægge sig ud af det. De kan ikke gardere sig mod naboens spontane raketshow. De kan ikke forudsige, hvornår nogen beslutter sig for at teste batterier i nærheden af levende dyr.
Og lad os være ærlige: Det er ikke rimeligt. Det er ikke rimeligt, at hesteejere skal bruge tusindvis af kroner på ekstra sikkerhed, dyrlægeregninger og beroligende midler, fordi andre ikke kan udvise almindelig omtanke. Det er ikke rimeligt, at dyr skal lide, fordi traditioner står over fornuft.
Der findes løsninger. Fyrværkerifrie zoner omkring dyrehold. Kortere affyringsperioder. Strammere kontrol. Bedre oplysning. Ingen af delene ødelægger nytåret. De ødelægger kun den del af nytåret, der handler om at være ligeglad med andre.
Hvert år ser vi heste, der løber gennem hegn, vælter over veje, skærer sig til blods eller går i chok. Hvert år står ejere tilbage med ødelagte dyr, ødelagte hegn og ødelagte nerver. Og hvert år hører vi de samme undskyldninger: “Det var ikke med vilje.” “Vi tænkte ikke over det.” “Det er jo kun én gang om året.” Undskyldningerne er lige så slidte som argumenterne er tomme.
For det er dét, det her handler om: hensyn. Ikke forbud for forbuddenes skyld. Ikke moralprædikener. Bare almindelig respekt for de dyr, der ikke selv kan sige fra, og for de mennesker, der hver dag tager ansvar for dem.
Hvis vi virkelig mener, at dyrevelfærd betyder noget, så er det nu, vi skal bevise det. Ikke med sympatiopslag den 1. januar. Ikke med “det var jo ikke med vilje”. Men med handling, regler og ansvar.
