Syvendeplads på Manacor
I aftes var den unge Lunden-amatør Michelle K. Høstrup til start på Manacor på den spanske ferieø Mallorca.
Selvom det ikke blev til en præmie, så var det en stor oplevelse for Michelle K. Høstrup.
Det var sent på aftenen, da Michelle K. Høstrup kørte ud på den lille Manacor-bane, der ikke er meget større end Bornholm.
Køreturen var med Miguel Duran Gaya-trænede Iris S P, der havde fået spor seks over 2050 m. Auto i løbet om 46o euro.
Mod slutningen af løbet var der lidt trafikproblemer for ekvipagen og parret sluttede akkurat uden for præmierækken.
Se løbet her.

Det var virkelig fedt at prøve
Travet.dk har haft fat i Michelle K. Høstrup efter løbet, og hun var glad for at have fået køreture på ferieøen, hvor hun også har ferie.
“Det var en utrolig sød hest. Det blev dog lidt svært ud af sidste sving, da alle ville ud, fortæller Michelle K. Høstrup til travet.dk.
“Vi hang bag en anden og så ville hun ikke helt gå frem til sidst, men det virkelig fedt at prøve.
“Ejerne var tilfredse og har allerede spurgt om jeg kommer igen og kører for dem, forklarer Michelle K. Høstrup.

Startede med ponysporten
Som så mange andre travkuske, har Michelle K. Høstrup også fået sin opvækst i ponysporten, hvor hun startede for godt 20 år siden.
I 2014 blev licensen til de store heste taget på Bornholms Brand Park, hvor hun også har kørt mange løb.
Nu er turen gået videre til Charlottenlund Travbane, hvor hun har kørt ved flere lejligheder.
Den første sejr kom i 2017 med Primary Engine, og sidenhen er det blevet til yderligere otte sejre for Michelle K. Høstrup.
Fotos af
Burt Seeger
Torben Ager

