Sverige – Andenplads til Emoji
Flemming Jensen havde Emoji til start på Mantorp i aftes, og den leverede en fin præstation på den svenske bane.
En præstation, der gav andenpladsen i løbet.
Fra starten af løbet var Emoji med i spidskampen, men den kunne ikke holde Castor the Star og Mats E. Djuse bag sig.
Det betød, at parret kom til at sidde i ryggen på Castor the Star undervejs, og først sent i løbet kom der angrebsplads.
Mod slutningen kom Missle Hill tæt på Emoji, men den danske hest holdt andenpladsen i tiden 1.11,2/1640 m. Auto.
Andenpræmien beløb sig til 75.000 skr. for den 9-årige hest, der har vundet 35 gange i karrieren, som har budt på 92 starter.
Om Castor the Star
Ejer: Team Westholm AB
Opdrætter: Anders Karlsson & Jörgen Westholm
Træner: Jörgen Westholm
Kusk: Mats E. Djuse
Vindertid: 1.10,7/1640 m. Auto
Førstepræmie: 125.000 skr.
Se løbet her.
Om Flemming Jensen
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset. Han har også formået at vinde Dansk Hoppe Derby.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite inden for Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik TravDanmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg”, som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.
Fotos af
Gorm Foto
Burt Seeger









