Succes for Stutteri Spring & Stald Tårs
En enkelt hest havde Stutteri Spring & Stald Tårs med i GC-prøverne, og det gav en billet til finalen.
Det er Stutteri Spring, der fortsat ejer Kandis Spring, der kom til start i en af prøverne for hopper med blot tre starter på bagen.
I debuten blev det til en sjetteplads i Aarhus og det var efter galop med dens træner Jan Dahlgaard i sulkyen.
Skive var destinationen i den anden start og her kunne den treårige hoppe besætte tredjepladsen for sin træner.
Senest i Aalborg var Fourth Dimension-datteren Kandis Spring også tæt på sejren, da det atter blev til en andenplads.

Tredjeplads i prøven
Efter et veldisponeret løb kunne Kandis Spring tage tredjepladsen i sin prøve efter en god afslutning på løbet.
Tredjepladsen var samtidig finalebillet til finalen i Grand Circle 3-års Championat for hopperne, og det bliver fra anden række.
Ved lodtrækningen valgte Jan Dahlgaard startspor i anden række, og det betyder at Kandis Spring starter fra spor ti.
Det bliver efter alt at dømme også Jan Dahlgaard, der sætter i sulkyen, når finalen køres om lidt over fjorten dage i Skive.

Dygtige hestefolk
Helene Gravesen er en fantastisk dygtig og utrolig hestekyndig. Helene Gravesen har tidligere oplyst overfor Travet dk, at man aldrig før har satset så meget som det er tilfældet de senere år.
Der er de seneste år investeret i dyre hingste, og det er den største satsning nogensinde. Vi har brugt Readly Express, Donato Hanover, Fourth Dimension med mere, fortalte Helene Gravesen ved den lejlighed.
Stutteri Spring & Stald Tårs kunne sidste år se deres opdræt Klinger (Maharajah) være nr. to i det Norske Travkriterium. En indsats til 325.000 norske kroner.
En af de dygtige personer, der er tilknyttet Stutteri Spring & Stald Tårs er den talentfulde Camilla Munk Boeck.
Fotos af
Burt Seeger






