Styrt – Bent Svendsen af sulkyen
Det så voldsomt ud, da Bent Svendsen i dagens første løb måtte af sulkyen.
Situationen, hvor Bent Svendsen måtte af sulkyen bag Evita E M skete i løbets afgørende fase. Evita E M brød et par spor ud, og desværre måtte Skive-træner Bent Svendsen af sulkyen.
Jeg trak ørevattet på hende, og så kvitterede hun ved at sparke bagud. Hun ramte mig på begge ben, og da hun ville slå igen lod jeg mig falde af sulkyen, fortæller Bent Svendsen til Fast Track Racing.
-Jeg har meget ondt i det venstre ben og er nu på vej til Skadestuen i Viborg. Jeg håber ikke noget er brækket, men det gør godt nok ondt.
-Det var mærkeligt at det skulle ske. Evita EM har fået trukket ørevattet tidligere fortalte ejeren, men hun reagerede i hvert fald meget kraftigt på det i dag, og så på et tidspunkt, hvor hun var træt, siger Bent Svendsen
Se episoden sidst i løbet her.






