Stortalent kan sikre fynbo en derbyvase
[the_ad id=”740065″]
Karat C N blev tidligere i år købt af Peter Falck, som de senere år har investeret store summer i Dansk Travsport. Den fynske vognmand, har haft stor succes med Hnokki Speed, og tidligere på året handlede man stortalentet Karat C N.
Karat C N har startet tre gange i karrieren, hvilket har resulteret i en sejr, en andenplads og senest en sjetteplads. I dag kan Karat C N sikre Peter Falck og familien en eftertragtet derbyvase.
Carsten S Nielsen og hustruen Gerda, har i en årrække været synonym med tidlige heste. Parret har tidligere kunne se deres opdræt Gaby C N, Ecco C N, Elegant C N. Golden C N. Dumbo have stor succes, og vi kunne nævne langt flere fine opdræt fra Carsten S Nielsen og Gerda.
Igennem mere end 30 år har Carsten S. Nielsen og fru Gerda været aktive på opdrætterfronten, hvor en række af CN-hestene har markeret sig løbende og sat deres præg på dansk travsport. Parret har vundet Dansk Trav Derby med Dumbo, som inden salget til Stutteri Disney hed Dollar C N.
Det startede omkring 1980, hvor Carsten S. Nielsen købte hesten Elva, som sidenhen skulle få stor betydning. Det var starten på karrieren som opdrætter, hvor Elva fik heste som Starlight C N, Whitaker C N og Oliver CN – alle tre blev derbyheste. Og så fik hun Cinette C N, der tjente godt 700.000 og Tiger C N, der tjente det halve. Begge blev eksporteret.

[the_ad id=”740065″]
Jan Friis
Unghestespecialist er det mærke man kan sætte på Jan Friis. Der er lavet mange fine hest hjemme på gården i Vemb, og det er heste som både har, kunne begå sig i årgangsløb herhjemme, men også heste til de danske hverdagsløb.
Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer. Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.
Jan Friis har to gange trænet vindere af de klassiske løb i Danmark. Lightning Lobell i Opdrætningsløbet og Giant Flamingo i Dansk Trav Kriterium.
I dag gælder det Karat C N i Mark Ingdams Mindeløb – 2-års løb og Hnokki Speed i Dansk Trav Derby.
Foto Ole Hindby.
[the_ad id=”740065″]






