Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Stort hold fra Team Westergaard

I aften køres der derbyprøver i Norge, og dansk travsport er selvfølgelig repræsenteret. De senere år, har udviklingen været god for de danske trænere, som kontinuerligt har modtaget heste i træning for norske hesteejere.

En af disse er Bo Westergaard som bidrager med syv heste til løbene onsdag aften på Bjerke. Bo Westergaard sætter sig selv op bag seks af de syv startheste, mens Nicklas Korfitsen varetager køreturen bag Thai Hawaii.

Team Westergaard er landets mest succesfulde træningsstald i år. Stalden har i år indkørt 5.748.546 kroner, hvilket er 2,7 millioner kroner mere end Flemming Jensen på andenpladsen.

Der er tale om en markant forskel.

Bo Westergaard driver en trænervirksomhed med 87 heste på træningslisten. I tillæg til dette, har Bo Westergaard en række åringer opstillet hos Bjarke Thomsen, som sidste år kunne oplyse om dette.

Bo W

Årets træner og årets kusk

Bo Westergaard opnåede stor hæder i forbindelse med hestesportens galla i 2023. Her blev Aalborg-træneren kåret til årets træner og årets kusk.

Bo Westergaard havde andel i fem af de priser, der blev uddelt ved årets udgave af Hestesportens Galla. Bo Westergaards stald kørte næsten ni millioner kroner ind i præmiepenge i 2022.

Den store succes har også medført stor opmærksomhed. Den store opmærksomhed blev ikke mindre tidligere på året, da selvsamme Bo Westergaard deltog i en udsendelse med TV2 Nord, hvor han fortalte om stalden og hans måde at anskue travsporten på.

Aalborg-træneren har siden tilbagevenden til Dansk Travsport, været genstand for stor opmærksomhed.

HALL JSA VANG NZ9 2399

Massiv deltagelse i derbyweekenden

I Derbymeetinget på Lunden – fredag, lørdag og søndag – starter Bo Westergaard i alt 27 heste. Det er det største starthold af alle.

Tam Westergaard er repræsenteret i begge hovedløb. I Dansk Hoppe Derby har man kvalificeret Halløjsa Vang og Herina Sotto.

I Dansk Trav Derby stiller man op med Hugo Trøjborg samt Hollywood Stone.

Foto Gorm Foto, Hesselborg Foto og Flemming Andersen.

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet