Steen Juul rundede 1,5 million
Steen Juul rundede 1,5 million
Travsportens største navn, Steen Juul, fyldte 75 år i sidste måned og markerede onsdag aften sin fortsatte dominans med to sejre på Charlottenlund Travbane.
Samtidig passerede han en imponerende milepæl med 1,5 millioner kroner i indkørte præmier i 2025. Indtil videre har året budt på 42 sejre, og hans stald tæller aktuelt 37 heste. Blandt dem er den 8-årige Frodo Cash, som er alderspræsident.
Stalden har gennem det seneste år gennemgået en markant foryngelse. Hele 17 af hestene er 2- og 3-årige, hvilket vidner om en målrettet satsning på fremtidens talenter.
Steen Juul har vundet alle væsentlige løb i Danmark og har siden sin trænerdebut den 1. december 1974 kontinuerligt formået at udvikle sig og inspirere mange unge inden for travsporten. Samtidig har han leveret topresultater år efter år.
Han er en sand legende inden for dansk travsport, og når han en dag vælger at trappe ned, vil hans betydning og unikke bidrag til sporten stå som noget helt særligt. Steen Juul er en fremragende ambassadør for travsporten og har haft en enorm indflydelse på dens udvikling.
Steen Juul er på mange måder et glimrende eksempel på, hvad travsporten kan tilbyde. Travsporten er en sport for alle – uanset alder og erfaring.
Limerick Downs
Onsdag aften sejrede Steen Juul med veludseende Limerick Downs.
Steen Juul sejrede med egentrænede Limerick Downs efter føring hele vejen.
Limerick Downs sejrede i tiden 1.15,5/2000 m. Auto. Kalypso Cæsar var anden, mens Olara Boko var tredje.
Opdr: Stutteri Downs I/S
Ejer: Kirsten Nielsen
Træner: Steen Juul
Kusk: Steen Juul
Se løbet her.
Katmai
Den anden dagssejr sikrede Steen Juul sig med velgående Katmai.
En flot præstation leverede Steen Juul trænede Katmai (Napoleon de Bussy), da denne sejrede trods en udvendig rejse på den førende undervejs.
Katmai sejrede i tiden 1.12,7/2000 m. Auto. Kaimai sejrede før Ingmar Banker, mens Handsome Devi var tredje.
Opdr: Ecurie Wilton
Ejer: Ecurie Rhythm & Blues
Træner: Steen Juul
Kusk: Steen Juul
Se løbet her.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=11 count=1]









