Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Steen Juul over 70 sejre

Med søndagens to sejre på Lunden passerede Steen Juul 70 sejre som kusk i 2021. Efter sejrene med Farasi Surprise og Apapmand er Steen Juul nu oppe på 71 sejre.

Steen Juul kom i et godt fremstød med Farasi Surprise, mens det var mere enkelt med Apapmand i Nationalløbet, hvor der var tale om føring hele vejen.

De to sejre betød, at Steen Juul nu er oppe på 71 sejre i 310 starter i 2021 med indkørte præmie for 2.746.608 kroner, men der kommer med endnu.

Juul er således kvalificeret til Jydsk 3-årings Grand Prix, ligesom der formentlig også venter en start i Dansk Trav Derby den sidste søndag i august.

Et stykke fra 2017

Steen Juul havde en af sine bedste sæsoner i 2017, hvor han vandt 154 gange i 652 starter og 4.485.460 kroner indkørt.

Der er dog stadigvæk mulighed for at overhale de seneste års tal, som der har set således ud for Lundens championkusk:

2018 – 110 sejre i 519 starter – 4.057.736 kroner indkørt
2019 – 99 sejre i 399 starter – 5.389.959 kroner indkørt
2020 – 104 sejre i 492 starter – 5.389.959 kroner indkørt

Også som træner er Steen Juul på vej mod en af sine bedre sæsoner med 55 sejre i 238 starter og 2.047.507 kroner indkørt.

Ligesom det var tilfældet som kusk, har Steen Juul som træner også haft en af sine bedste sæsoner i 2017, hvor han trænede 124 vindere i 556 starter og med præmier for 4.505.137. De seneste år har set således ud:

2018 – 95 sejre i 445 starter – 5.422.592 kroner indkørt
2019 – 103 sejre i 447 starter – 4.629.541 kroner indkørt
2020 – 77 sejre i 393 starter – 4.446.011 kroner indkørt

Foto af Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads